Magnus Kisbye

Spillere flygter inden Agger- og Jacobsen-indryk

Der er en stor omvæltning på vej i den sydsjællandske 1. divisionsklub.
De to landsholdslegender Daniel Agger og Lars Jacobsen træder til sommer til som trænere i 1. Divisionsklubben HB Køge, men de kommer indledningsvis til at have en enormt smal spillertrup. Klubben har nemlig bekræftet, at hele 10 spillere forlader klubben efter indeværende sæson.

Det drejer sig om Oliver Sonne og Mathias Høst, der henholdsvis skifter til Silkeborg IF og Næstved Boldklub. Det har dog været offentligt bekendt i nogle måneder. I dag kom det frem at yderligere otte spillere smutter. Her er tale om Mark Gundelach, Magnus Häuser, Magnus Wørts, Jakob Johansson og Lorenzo Burnet samt lejesvendene Valon Ljuti, Rocco Romeo og Mikkel Qvist.

- Vi står foran en større udskiftning i vores trup, og derfor har vi den seneste tid gennemført samtaler med de spillere, der har kontraktudløb til sommer. Det har resulteret i at otte spillere har fået besked om, at de af forskellige årsager ikke får forlænget aftalerne, og dermed ikke indgår i planerne fremadrettet.

- Flere af spillerne har de seneste år spillet mange kampe for os, og så er der spillere, som desværre ikke helt har fået så meget ud af det, som vi havde håbet på. Men konklusionen er, at vi har brug for en markant ændring i truppens sammensætning til den kommende sæson, siger direktør Per Rud til klubbens hjemmeside.

HB Køge ligger i skrivende stund på 6.-pladsen i 1. divisions oprykningsspil. Med tre kampe tilbage er det en afgjort, at klubben spiller i landets næstbedste række igen i næste sæson.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER