Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

England: Premier League
FT
3 - 1
(2 - 0)
Arsenal
WBA
E. Smith Rowe (29), N. Pépé (35), Willian (90)
M. Pereira (67)
Torsten Brix

Young Guns giver dødsstødet til WBA

Arsenal-spillerne rejste sig imod nedrykker…
Torsdag aften fik Arsenal en gigantisk lussing, da de blev sendt ud af Europa League af Villarreal og dermed ingen europæiske fodbold til Arsenal i næste sæson for første gang siden 1996.

Noget af en nedtur… ligesom WBA oplevede søndag aften på Emirates Stadion, hvor Arsenal sendte Sam Allardyces mandskab ud af Premier League. Det skete efter en 2-0-føring ved pausen til hjemmeholdet, efter unge spillere havde været i fokus.

Først scorede den blot 20-årige Emile Smith Rowe på oplæg fra vennen Bukayo Saka på 19 år. Det andet mål lavede Arsenals 25-årige rekordindkøb Pepe, og det var et ganske flot et af slagsen, da afrikaneren driblede ind i banen og sendte bolden ind – næsten helt oppe i det modsatte målhjørne.

Efter en times spil fik WBA reduceret, da den altid farlige Pereira scorede efter en lang dribletur. Kampen sluttede 3-1 efter et flot frisparksmål af Willian, og dermed scorede brasilianeren sit første Premier League-mål for Arsenal.

For at bevare blot et lille håb for overlevelse i Premier League skulle WBA gerne have vundet kampen, men det var de aldrig rigtig tætte på og dermed rykkede de ud af Premier League for femte gange - efter de havde fået dødsstødet af Arsenal.




MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER