Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Daniel Jensen

Officielt: FC Nordsjælland sælger ghaneser til USA

Den hurtige kantspiller nåede 2,5 år i Farum, men nu går karrieren videre.
FC Nordsjælland fortsætter med at udvikle spillere og sende dem videre. Efter samarbejdet med Right to Dream-akademiet i Ghana har holdet fået en masse spændende ghanesere i truppen. Sidste år solgte man Mohammed Kudus til Ajax for 67 millioner kroner, og nu har man solgt Isaac Atanga til FC Cincinnati i MLS. Det skriver klubben på sin hjemmeside, hvor de intet melder om størrelsen på transfersummen. Til klubbens hjemmeside udtaler den 20-årige ghaneser følgende:

- Jeg er meget taknemmelig overfor FC Nordsjælland og alle i og omkring klubben for at have hjulpet mig siden den første dag, jeg kom til Danmark. Lige fra mine holdkammerater, mine trænere, staben og ikke mindst fansene. Jeg opfatter klubben som familie, og det gør ondt at forlade sin familie, men jeg tager et skridt videre mod min drøm nu, og det håber jeg, alle kan forstå og unde mig.

Isaac Atanga kom til FC Nordsjælland fra Right to Dream i 2018 og fik debut for holdet et år senere i Superligaen. Siden da er det blevet til 58 kampe, 12 scoringer og fem assists i alle turneringer.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER