Juve kigger på Buffon-erstatning
Hvis Gianluigi Buffon stopper til sommer, så har Juventus keepere i sigte, som kan erstattet legenden.
Gianluigi Buffon har stadig ikke meldt ud, om han stopper til sommer, eller forlænger sin aftale med Juventus. Hvis 43-årige Buffon skulle beslutte sig for ikke at fortsætte, så har Juve angiveligt allerede planlagt, hvem der skal overtage pladsen i Torino-klubbens trup efter ham. Det meddeler Gazzetta dello Sport mandag.
Mediet mener, at pladsen står mellem de to tidligere Juventus-målvogtere Emil Audero, som er første-keeper i Sampdoria, og Mattia Perin, der vogter buret i Genoa. Perin er dog favorit til pladsen.
At Perin er førstevalget skyldes, at han er ejet af Juve, og vender tilbage til de forsvarende italienske mestre til sommer, hvor hans leje-ophold i Genoa udløber. Audero derimod blev solgt af Juve til Sampdoria i sommeren 2019, hvorfor Torino-klubben skal betale for at få ham tilbage.