Fodbold nyheder

Bayern-profil tager hjem fra landsholdssamling

Af Daniel Jensen

Tyskeren er blevet skadet, og han må nu tage hjem til Bayern München.

Article image
Ritzau-Scanpix

Tyskland skal forsøge at genvinde VM-guldet i 2022, og rejsen dertil starter nu, da der er blevet taget hul på kvalifikationen. De næste to kampe må tyskerne dog undvære en af de faste startere, da Niklas Süle ikke bliver klar til kampene. Den 25-årige midtstopper har problemer med det ene baglår - det skriver det tyske fodboldforbund DFB.

Tyskland er dog landet i en forholdsvis overkommelig pulje, så hvor meget de kommer til at mangle Süle i de kommende kampe, kan man sætte spørgsmålstegn ved. Dog møder de i den næste kamp Rumænien i Bukarest, hvilket godt kan gå hen og blive den sværeste kamp på deres vej til slutrunden i Qatar. Efter kampen mod Rumænien venter Nordmakedonien hjemme i Duisburg.

Verdensmestrene fra 2016 kom godt fra start, da de slog Island 3-0 på hjemmebane. Her scorede Süles klubkammerat fra Bayern München Leon Goretzka til 1-0, imens de to Premier League-spillere Kai Havertz og Ilkay Gündogan gjorde det til henholdsvis 2-0 og 3-0.

Niklas Süle har indtil videre spillet 25 kampe for ”Die Mannschaft” og scoret et enkelt mål.

Mere om Niklas Süle

Mere om Bayern München

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik