Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

1. Division - NordicBet Liga
FT
2 - 0
(0 - 0)
Silkeborg
HB Køge
T. Salquist (53), N. Helenius (73)
StillingReferat
Philip Sinkbæk Jensen

Superliga-kæledægge bomber på ny

Nicklas Helenius har atter fundet sin velkendte målform frem i 1. Division, hvor angriberen har skulle bruge få kampe i Silkeborg-trøjen for at genfinde sit niveau.
Nicklas Helenius er et velkendt ansigt i den danske Superliga, hvor angriberen har tørnet ud for både Aalborg BK, Silkeborg IF, Odense Boldklub og AGF. De seneste ophold har været med snæver succes for spidsangriberen, der absolut ikke har kunne finde målformen frem igen. Efter blot tre mål i 40 kampe for AGF måtte Helenius i det seneste vintertransfervindue ty til førstedivisionsfodbold, hvor Silkeborg IF atter blev arbejdsgiveren.

Dette skifte skulle vise sig at være et gyldent skifte for både Helenius og Silkeborg IF. Angriberen skulle bruge blot fire minutter i sin første kamp for klubben før, at han havde sat bolden i nettet imod Hvidovre hele to gange. I de næste to kampe imod Kolding IF og Esbjerg fB kvitterede Helenius med ligeledes to mål i hver kamp. Angriberen har for alvor fundet sit velkendte angriberspil frem.

I eftermiddags hed modstanderen HB Køge på JYSK Park, og Helenius havde naturligvis fået genvalg af træner, Kent Nielsen, på toppen. Ifølge Kent Nielsen spillede Silkeborg IF ikke op til sit topniveau, men det viste sig også unødvendigt, da Nicklas Helenius er tæt på at have opnået sit topniveau for tiden. Angriberen opsnapper bolden udenfor HB Køge-feltet, lægger den til rette med et kort afsæt foran halvbuen til feltet og sender et langskud afsted, der efterlader HB Køges målmand, Oskar Olsen, chanceløs for den målfarlige Helenius’ langskud i højre side af målet.

Dette betyder, at Nicklas Helenius har bombet syv gange på fire kampe, hvilket er nok til at overtage en 10. plads på topscorerlisten i 1. Division. Sebastian Grønning ligger øverst med 12 scoringer for Viborg FF.

Silkeborg IF forholder sig nu til en tredjeplads i 1.Division med 43 point og ser for alvor ud til at melde sig ind i kampen om de to oprykningspladser. Ligaen domineres af Viborg FF på 50 point efterfulgt af Esbjerg fB på 45 point. FC Helsingør på fjerdepladsen med 32 point er håbløst bagud til de tre førnævnte Superliga-bejlere.

Nicklas Helenius huskes i særdeleshed for sine 34 mål for Aalborg BK i perioden 2010 – 2013. Det var en stor fiasko, da angriberproduktet af AaB College skiftede Superliga ud med Premier League-fodbold for Aston Villa i 2013. Blot tre kampe i en to-årig periode kunne det blive til for angriberen, der måtte ty til lejeophold i henholdsvis Aalborg BK, SC Paderborn 07 og Silkeborg IF uden at få forventningerne indfriet.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER