LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Oscar A. Olesen

Tuchel om Giroud: Han er som en 20-årig

Olivier Giroud blev Chelseas store helt, da han med et fantastisk saksesparksmål afgjorde kampen til sit holds fordel i gårsdagens Champions League-sejr ude mod Atletico Madrid.
- Han træner som en 20-årig, nogle gange som en 24-årig, og er en fyr med en god blanding af seriøsitet og glæde på træningsbanen. Han er altid positiv, hvilket gør stort indtryk på resten af spillertruppen.

Sådan lyder de rosende ord fra Chelsea-træneren Thomas Tuchel rettet mod Olivier Giroud, der i gårsdagens Champions League-udekamp mod Atletico Madrid blev matchvinder med et overdådigt saksesparksmål, der fløj forbi ørerne på verdens måske bedste målmand Jan Oblak. Men den tyske træner var slet ikke færdig med at lovprise sin bomstærke angriber, og fortsætter endvidere:

- Hvis du ser ham dagligt, bliver du ikke overrasket over hans fysiske kundskaber. Han er rigtig fit, hans krop er stærk, og fysikken er på allerhøjeste niveau. Rent mentalt har jeg fornemmelsen af, at han nyder hver evig eneste dag som professionel fodboldspiller på dette niveau, og det er præcis det her niveau Olivier hører til på. Han leverer både som starter, men også når han kommer ind fra bænken, hvilket er perfekt, slutter Thomas Tuchel til Sky Sports.

Den 34-årige franskmand har i denne sæson spillet tretten Premier League-kampe, hvori det er blevet til fire scoringer.


LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder