Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Christian Bang Jensen

Cornelius i problemer? Parma henter Bayern-angriber

Italienske Parma har hentet den 19-årige hollandske angriber Joshua Zirkzee i Bayern München.
Andreas Cornelius' italienske klub, Parma, har mandag aften hentet den unge Joshua Zirkzee til klubben på en lejekontrakt.



Den 19-årige hollænder har siden 2017 arbejdet sig op igennem Bayern Münchens talentfabrik og regnes for et af de største angrebstalenter i hollandsk fodbold, men han har haft svært ved at tage det sidste skridt ind på førsteholdet. Således har Joshua Zirkzee "kun" fået 17 førsteholdskampe i Bayern München, hvori det er blevet til fire scoringer og en assist.

Parma er placeret under nedrykningsstregen i Serie A efter 20 runder og har to point op til redningen. Derfor har den italienske traditionsklub gennem hele vintervinduet forsøgt at forstærke truppen, hvilket blandt andet har udmøntet sig i den rumænske kant Dennis Man og altså Joshua Zirkzee.

Med den hollandske angriber øges konkurrencen for danske Andreas Cornelius, der har været rygtet tilbage til FC København. Parma har dog ikke givet officielt udtryk for, at danskeren er på vej væk fra klubben.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER