Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Jensen

UEFA: EM kommer til Danmark

UEFA har i dag fastslået, at EM bliver afholdt på tværs af Europa.
Corona-pandemien er stadigvæk ikke forsvundet, og derfor har der været rygter om, at UEFA ville ændre planerne for sommerens EM-slutrunde. Rygterne gik på, at man kun ville afholde slutrunden i et land fremfor de planlagte 12, men i dag har UEFA efter et møde slået fast, at man arbejder efter den oprindelige plan, hvilket betyder at slutrunden kommer til København til sommer. Præsident Aleksander Ceferin har udtalt følgende:

- UEFA vil afholde EURO2021 i de 12 byer, man har planlagt. EM er landsholdsfodboldens flagskib i Europa og er en vital indtægtskilde for udviklingen af græsrodsfodbolden og andre områder.

Slutrunder er altid en folkefest, og man ved stadigvæk ikke hvilken rolle fansene kommer til at spille under slutrunden. Meget kommer til at afhænge af pandemien i forhold til om folk må komme på stadion eller ej. Derfor vil man trække den beslutning så langtid som muligt, fortsætter Ceferin:

- Fans er så stor en del af, hvad der gør fodbold specielt, og det gælder i høj grad EM-slutrunden. Vi er nødt til at give os selv så meget tid som muligt, så de kan få lov til at komme tilbage på stadion.



EM bliver efter planen skudt i gang den 11. juni, når Italien hjemme på Olimpico i Rom møder Tyrkiet.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER