Daniel Jensen

Officielt: HB Køge sender spiller til Serie A

Den unge kantspiller skifter Danmark ud med Italien det næste halve år.
Marius Elvius skifter den danske NordicBet Liga ud med Serie A. HB Køge bekræfter i dag på deres hjemmesiden, at de har lejet den 18-årige kantspiller ud til Hellas Verona for resten af sæson. Italienerne har også en købsoption på danskeren. Dermed skal danskeren ikke længere spille på stadions som Hancock Arena i Skive, men i stedet på ikoniske stadions som San Siro i Milano og Stadio Olimpico i Rom.

Til HB Køges hjemmeside udtaler Marius Elvius, at det er en drengedrøm der går i opfyldelse, og at der er en god plan på plads for ham:

- Det er et skifte, jeg har tænkt meget over, siden muligheden dukkede op. Det er en stor italiensk klub og det er en drengedrøm at spille på det niveau. Aftalen med Hellas Verona giver mig mulighed for at teste mig selv i rammer, jeg ikke er vant til og til at lære, hvad det vil sige at være professionel i udlandet. I min dialog med klubben har jeg fået et godt indtryk og de har lagt en god plan for mig. Samtidig har jeg kunne se på holdet, at de klarer sig godt og træneren har et godt øje til unge spillere – det har også betydet noget, da jeg selvfølgelig gerne vil spille fast på førsteholdet i fremtiden.

Marius Elvius har spillet 36 kampe og scoret seks mål for HB Køge siden hans skifte fra Brøndby i 2017. I denne sæson har han spillet 15 kampe, scoret tre mål og lavet et enkelt oplæg.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER