AGF - FC København

Danmark: Superligaen
AGF N. Poulsen (61)
Ceres ParkFuld tid0-1
FC København J. Wind (Str. 9), M. Kaufmann (77)
LineupReferatVideo

William Kvist:
Den bedste Superliga-præstation i meget lang tid

Af Jonathan Kjær Troelsen

FC København fik en tiltrængt sejr søndag aften, da de besøgte AGF.

Article image
Ritzau-Scanpix

FC København har haft en rigtig dårlig sæsonstart, hvor det inden aftenens kamp blot var blevet til fire point i fem kampe. Aftenens sejr var dermed en tiltrængt succes for københavnerne, som nu ligger på en ottendeplads i Superligaen. Efter kampen var det da også en tilfreds midlertidig sportslig leder i FC København som udtalte sig.

- Jeg ser jo, og nu skal det ikke lyde som Komiske Ali, men jeg ser jo den bedste præstation i Superligaen i meget meget lang tid. Jeg ser et hold med alt det vi har arbejdet med i løbet af ugen med at have sådan en FC Københavnsk tilgang til kampen. Den synes, jeg kommer, og jeg synes, vi tager pynten af AGF. Jeg synes, vi spiller godt med bolden. Jeg synes, vi spiller klogt, og jeg synes vi spiller aggressivt, siger William Kvist til Indkast.dk efter kampen.

Efter FCKs fyring af Ståle Solbakken har der været mange rygter og spørgsmålstegn omkring en ny kommende træner i FC København. Den nuværende sportslige leder, William Kvist, vil dog ikke komme med et tidspunkt, hvor en ny træner er på plads.

- Vi er en uge tættere på, end vi var sidst. Jeg kan ikke sige så meget mere end det. Vi har haft en rigtig god uge og kommet tættere på tingene. Så det er sådan set det. Jeg er rigtig kedelig, siger Kvist på spørgsmålet om der snart bliver præsenteret en ny træner.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik