LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Christian Bang Jensen

Officielt: Bayern München henter kvartet på deadline day

Spanske Marc Roca blev ikke den eneste signing som de forsvarende Champions League-mester lavede på deadline day. Tre andre spillere er ligeledes kommet ind de sidste par timer.
Som Indkast.dk søndag kunne berette, havde Bayern München til hensigt at hente den spanske midtbanespiller Marc Roca i Espanyol. Det endelige skifte kunne de tyske giganter bekræfte på deres twitterprofil tidlig mandag aften.



Den 23-årige midtbanespiller får en femårig kontrakt der løber til 2025, men han er langt fra den eneste, der er kommet til ”Die Bayern” på deadline day.

Få timer efter den første signing kom det frem, at den 31-årige angriber med fortid i Paris Saint-Germain Eric Maxim Choupo-Moting også skifter til den tyske topklub. Spidsen fra Cameroun kommer til på en fri transfer og får en kontrakt for resten af denne sæson, hvor han formentlig skal aflaste polske Robert Lewandowski og støtte den unge hollænder Joshua Zirkzee.



- Det er en ære at spille for denne klub. Det er altid Bayerns mål at vinde alt, og jeg er enormt motiveret til at hjælpe med at nå disse mål, fortæller angriberen til klubben hjemmeside.

Bayern Münchens indkøbsliste var dog ikke færdigstreget for under Marc Roca og Eric Maxim Choupo-Moting stod navnet på en gammel kending af Allianz Arena.

Brasilianske Douglas Costa skifter også til de forsvarende Champions League-mestre. Douglas Costa kommer til fra Juventus på en lejekontrakt. Kantspilleren skiftede i 2017 fra netop Bayern München til det italienske, men er nu tilbage i Bayern München, hvor han for alvor slog sit navn fast i topfodbolden.



Endelig har “Die Bayern” også forstærket defensiven med den franske back Bouna Sarr, der kommer til fra Olympique Marseille.



Den 28-årige back er dagens dyreste indkøb for tyskerne, med en pris på omkring 75 millioner kroner.

Tidligere i vinduet hentede Bayern München også Leroy Sane og den 21-årige forsvarsspiller Tanguy Nianzou, der i øjeblikket begge sidder ude med skader samt den talentfulde målmand Alexander Nübel, der er set som Manuel Neuers arvetager.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder