LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Christian Bang Jensen

Bayern München tæt på at skrive med spansk Segunda-spiller

Bayern München har ifølge den catalanske avis ”Sport” lavet en aftale med den spanske Segunda-klub Espanyol om at købe midtbanespilleren Marc Roca.
Det er sjældent, at man hører om europæiske storklubber, der går på rov i de næstbedste rækker rundt om i verden. Ikke desto mindre er det lige præcis det, som tyske Bayern München vil gøre før transferdeadlinen udløber på mandag.

Ifølge det catalanske medie ”Sport” er tyskerne meget interesseret i at hente den 23-årige spanske midtbanespiller Marc Roca, der i sidste sæson overraskende rykkede ned sammen med Espanyol.

Forhandlingerne skulle være gået i gang, og ifølge avisen bliver der tale om en fireårig kontrakt med mulighed for yderligere et års forlængelse, hvis spilleren lever op til forventningerne hos de tyske giganter.

Marc Roca har en frikøbsklausulen på omkring 300 millioner kroner, men efter Espanyols nedrykning til den spanske Segunda Division faldt markedsværdien betydeligt, og et exit har næsten været uundgåelig. ”Sport” mener at vide, at prisen, som Bayern München kommer til at betale, lyder på omkring 112 millioner kroner. Altså under halvdelen af frikøbsklausulen.

Marc Roca er en stærk og teknisk begavet midtbanespiller med en god positionssans og lederegenskaber. Han var fast mand på det spanske U/21-landshold, og der er store forventninger til, at han om kort tid vil blive en fast del af A-landsholdet. I sidste sæson spillede Marc Roca 33 kampe for Espanyol.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder