Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Christian Bang Jensen

Officielt: Real Madrid sender angriber til Rom

Den spanske angriber Borja Mayoral, skal i den kommende sæson tørne ud for Roma. Det står klart fredag, efter italienerne er nået til enighed med Real Madrid om en toårig lejeaftale.
Det bliver heller ikke i denne sæson, at den 23-årige Borja Mayoral slår sit navn fast hos Real Madrid. Den spanske angriber har i tre af de seneste fire sæsoner været udlejet til først tyske Wolfsburg og senest to sæsoner i Levante, og nu går turen til Italien og hovedstadsklubben Roma.

Den italienske klub har fået Borja Mayoral på en toårig lejeaftale med en mulig købsaktion.

Efter Real Madrids første tre kampe er det blot blevet til 22 minutter for angriberen, der er kommet igennem ”La Fábrica”, som Real Madrids ungdomsafdeling kaldes. Men Borja Mayoral må sande, at med Karim Benzema og Luka Jovic foran sig i angriberkøen bliver det heller ikke til meget spilletid for ”Los Blancos” i denne sæson.

Derfor har han valgt nok engang at søge nye græsgange, og i Roma håber han på at kunne imponere så meget, at han kan blive fast mand i startopstillingen. Her er konkurrent dog anfører Edin Dzeko.

I sidste sæson spiller Borja Mayoral 34 kampe for Levante og scorede otte mål. Angriberen har været fast mand på det spanske U/21-landshold, hvor han nåede 31 kampe og 16 mål før han oversteg alders grænsen. Borja Mayoral har stadig sin debut på ”La Roja” til gode.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER