Christian Bang Jensen

Officielt: Liverpool-talent rykker til Sheffield United for rekordsum

Sheffield United henter fredag eftermiddag Liverpool-talentet Rhian Brewster til klubben på en rekordstor transfer.
Med meget lange udsigter til spilletid i barndomsklubben Liverpool har den 20-årige angriber Rhian Brewster valgt at takke ja til en femårig aftale med Sheffield United. Det bekræfter begge klubber sent fredag eftermiddag.

- Til den forreste kæde har vi fået en af landets varmeste talenter fra Liverpool, og det er fantastisk for alle parter, at vi kan skrive en permanent aftale med ham, udtaler Sheffield United-manager Chris Wilder i en kluberklæring.

Rhian Brewster er udråbt til et af de største talenter i engelsk fodbold, og han bliver stadig værdisat højt på Anfield. Derfor har ”The Reds” sikret sig en tilbagekøbsklausul, som løber i de kommende tre sæsoner samt en 15 procents videresalgsklausul, hvis Sheffield United skulle sende spilleren videre.

På trods af sine 20 år og tilværelse som reserve var angriberen på ingen måde billig at hente for ”The Blades. Klubben har slået intern rekord ved at hente den unge skarpretter. Transfersummen lyder på omkring 200 millioner kroner.

I seneste sæson var Rhian Brewster udlejet til Swansea i ”The Championship”. Her blev det til imponerende 22 kampe og 11 mål. I Liverpool har det omvendt været småt med succesoplevelser. Kun fire kampe blev det i den klassiske røde trøje.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER