Aston Villa vs. Arsenal: 4-23
Nedrykningsdrama da Arsenal spillede en meget skidt kamp…
Af de sidste syv kampe imellem Aston Villa og Arsenal havde London-holdet inden tirsdagens opgør vundet alle opgørene med samlet 23-3. Så selvom Villa havde hentet fire point i de sidste to kampe, var hjemmeholdet fra Birmingham ikke levnet mange chancer imod det formstærke Arsenal-hold.
”The Gunners” havde inden opgøret i deres sidste to kampe slået topholdene Manchester City og Liverpool, men bundholdet Aston Villa døjede de noget med. Ved pausen var Villa således foran med 1-0 efter et mål af Trezeguet efter et hjørnespark – se målet her:
Igennem størstedelen af kampen havde Arsenal gigantiske problemer med at komme til de helt store chancer, hvilket ikke mindst skyldtes, at Aston Villa lykkedes flot med at slå kampens rytme helt i stykker efter et hav af stop i spillet. Derudover viste Villa-spillerne et flot fighterhjerte i kampen, der kunne sende dem over nedrykningsstregen.
I hele kampen kom Arsenal ikke til meget, men angriberen Edward Nketiah havde dog et hovedstød på stolpen. Det sluttede med en Villa-sejr på 1-0, og dermed er de sidste otte opgør imellem de to hold nu: Aston Villa vs. Arsenal: 4-23… men alt dette er ligegyldigt for Villa, der fik en meget vigtig sejr!