LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Rasmus Arvad Christensen

Mikel Arteta er rasende på nyindkøb: Fortryder allerede at have hentet ham

Arsenal-cheftræner, Mikel Arteta, er bestemt ikke tilfreds med Raheem Sterling, som London-klubben hentede i sommers.

Den 29-årige engelske offensivspiller Raheem Sterling skiftede i sommers fra Chelsea til Arsenal på en lejeaftale.

Foreløbigt er det dog blot blevet til omkring 330 minutters spilletid for Raheem Sterling i Arsenal, og englænderen har kun været involveret i fire Premier League-kampe for sin nye London-klub.

Og der er tilsyneladende en god grund til, at Raheem Sterling ikke får så meget spilletid i Arsenal.

Ifølge mediet Football Insider skulle englænderens præstationer til træning være langt under det niveau, der kræves af Arsenals spanske cheftræner, Mikel Arteta, for at kunne blive valgt til at spille kampe for klubben.

Mediet skriver yderligere, at Sterlings indsats og energi til træning ikke har været god nok, og det er Mikel Arteta angiveligt meget skuffet og vred over.

Derfor skulle Arsenal-cheftræneren angiveligt allerede fortryde at have hentet Raheem Sterling til klubben.

I sine første otte kampe for Arsenal, har den 29-årige offensivspiller leveret en enkelt scoring og et enkelt oplæg. Både scoringen og oplægget var mod Bolton i tredje runde af Carabao Cup-turneringen.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder