Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Christian Bang Jensen

Afslører exit på Instagram

Den purunge forsvarsspiller Marc Jurado fra FC Barcelona har på sin Instagram-profil afsløret, at han forlader Barcelona. Rygter siger, at turen i stedet går til Manchester United.
De sociale medier får stadig større betydning for såvel de største som de yngste fodboldspillere i verdenseliten. Det blev nok engang bevist mandag aften.

Marc Jurado er ikke et navn som klinger hos de fleste, men den kun 16-årige FC Barcelona-forsvarsspiller har allerede gjort sig bemærket som et af de største talenter i sin årgang. Alligevel må den spanske knægt forlade barndomsklubben FC Barcelona, hvilket han afslører i en tårevækkende afsked på sin Instragram-profil

Vis dette opslag på Instagram

Gracias/Gràcies @fcbarcelona 🔵🔴

Et opslag delt af MJ2🦍 (@marcjurado04) den



- Det er aldrig nemt at forlade et hold, der har givet dig alt. FC Barcelona har været mit andet hjem, min anden familie, hvor jeg har udviklet mig som spiller og som person. I dag er det tid til at sige farvel, men ikke før jeg har udtrykt min taknemmelighed til hver enkelt person, der har hjulpet mig, siden jeg startede på ”prebenjamín” i år 2011. Jeg har været heldig at dele min passion med en fantastisk generation, som jeg altid vil være knyttet til. Vi startede som drenge, der bare ville løbe efter en bold, og jeg siger farvel, ni år senere, hvor jeg kan kalde dem for mine venner. Kun vi kender det enorme held, vi har haft med alle de trænere, der har udviklet os og hjulpet os med at fortsætte mod opfyldelsen af vores drømme. Hver etape har en begyndelse og en slutning. Min, efter at have reflekteret meget med min familie, er kommet. Jeg efterlader uforglemmelige minder, som altid vil være hos mig, skriver den 16-årige, der på banen fungere som en offensiv højreback.

Marc Jurado er dog stadig et navn man skal holde øje med, for han forlader ikke ”La Masia,” fordi han ikke kan komme på ungdomsholdet. Han skifter ifølge den engelske avis ”Metro” til Manchester United, hvor planen er, at han skal indgå i ungdomsarbejdet med henblik på at være et af de talenter som Ole Gunnar Solskjær skal hive op, ligesom han har gjort det med spillere som Brandon Williams og Mason Greenwood.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER