Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Frederik T. Sørensen

Watford laver forhåndskontrakt med franskmand

Manager Nigel Pearson sikrer sig en ny tilføjelse til den centrale midtbane.
På trods af, at fodbolden på nuværende tidspunkt ligger stille, er flere klubber i gang med at forberede sig til næste sæson i form af spillerkøb.

I Premier League har Chelsea eksempelvis allerede købt Hakim Ziyech i Ajax for i omegnen af 298 millioner kroner, og nu har en anden London-klub også sikret sig en ny spiller, men han er erhvervet væsentligt billigere.

Der er tale om den defensive midtbanespiller Pape Gueye, der indtil nu har fået hele sin fodboldopdragelse i Ligue 2-klubben Le Havre. Franskmanden, der har senegalesiske rødder, har budt sig alvorligt til på førsteholdet i denne sæson med 25 kampe, og hans præstationer har fået Watford til at spærre øjnene op for ham.

De har ifølge Sky Sports lavet en forhåndskontrakt med Gueye, der skifter til klubben til sommer. Der er tale om en fri transfer, da den 21-årige spillers kontrakt med Le Havre udløber efter denne sæson.

Dermed lader det til, at Gueye har spillet sin sidste kamp for Le Havre, da Frankrigs premierminister, Édouard Philippe, tidligere tirsdag meldte ud, at fransk fodbold tidligst kommer op at køre igen i september.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER