Fodbold nyheder

- Fra ingenting til fuld hammer og så til nul

Af Torsten Brix

Hvad skal der nu ske med Ebbe Sand?

Article image

”Fra ingenting til fuld hammer og så til nul”. Sådan beskriver Ebbe Sand i Politiken de sidste 14 måneder, der har budt på ansættelse som sportsdirektør i Brøndby, fyring af cheftræner Alexander Zorniger, stop i Brøndby og ansættelse som assisterende landstræner frem mod EM-slutrunden, som nu er aflyst og derfor ingen job til Sand. Men skal han fortsætter i fodboldbranchen?

- Der er dér, jeg har været så længe og har hentet erfaringer som spiller, træner og leder. Jeg kender den business og mange mennesker i fodbolden. Det er meget mere ærgerligt for Åge Hareide. Han havde fortjent den perfekte afrunding på en flot periode som dansk landstræner med tre kampe i Parken. VM og EM er meget stort for alle, der deltager eller tæt på oplever slutrunderne. Som spiller har det for mig været højdepunkter. Det var fantastisk i 1998 i Frankrig, hvor vi med Laudrup-brødrene og Peter Schmeichel i min første slutrunde gjorde det så godt og nåede kvartfinalen.

- Men at Danmark skulle spille slutrundekampe i Parken her til sommer havde været endnu større. Jeg havde jo aldrig forestillet mig, at det kunne være mere end en drøm. Den stemning og fest, den eufori, der vil komme i hovedstaden og hele landet, ville jeg gerne have oplevet i år.

Mere om Danmark

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik