Christian Kern Hansen

Monaco henter ung polsk keeper

Monaco har for få minutter siden bekræftet, at den polske kepper Radoslaw Majecki er ny mand i klubben.
Monaco har hentet den 20-årige målmand Radoslaw Majecki i den polske hovedstadsklub Legia Warszawa, og har udstyret den unge målmand med en kontrakt frem til sommeren 2024. Klubben sender allerede fra dags dato den polske målmand ud på et lejeophold til hans gamle klub Legia Warszawa. En lejeaftale der medfører, at målmanden i første omgang bliver i hjemlandet det næste halve år, hvor han og Legia Warszawa skal forsøge at vinde det polske mesterskab.

Majecki fik sin debut for den polske storklub tilbage i november-måned 2018, og har siden da fået 45 optrædener i den bedste polske række, samt otte kampe i kvalifikationen til Europa League.

I denne sæson har Majecki været en vigtig del af Legia Warszawa-mandskabet, der efter de første 20 kampe i ligaen ligger nummer et med to point ned til Cracovia. Majecki har stået samtlige kampe for klubben, og har i gennemsnit lukket et mål ind per kamp.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER