Christian Kern Hansen

Officielt: Haaland har valgt Dortmund

For et par timer siden blev det offentliggjort, at Erling Haaland har valgt tyske Dortmund som sin kommende klub.
Det norske angriber-talent Erling Haaland har nok været den mest omtalte spiller i medierne i forbindelse med det kommende januar-vindue. Supertalentet der i denne sæson har taget fodboldverdenen med storm med hans voldsomme præstationer i Champions League for Red Bull Salzburg, har været rygtet til mange forskellige storklubber i Europa, og senest blev italienske Juventus angivet som værende klubben hans fremtid skulle udfolde sig i. Dette rygte holdte dog ikke stand.

Dortmund har for et par timer siden bekræftet på deres officielle hjemmeside, at man har hentet det norske stjernefrø, og at man har tildelt ham en kontrakt gældende frem til sommeren 2024. Der er dermed ingen tvivl om, at den 19-årige angriber anses som værende en fremtidig vital brik i Dortmund, og det er måske heller ikke den værste klub nordmanden kunne vælge.

Bundesliga-klubben Dortmund er kendt for at udvikle unge spillere til det allerhøjeste niveau i verden, og Ruhr-klubben er også kendt for tidligt at give de unge spillere chancen.









MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER