Det læser brugerne på INDKAST lige nu

England: Premier League
FT
2 - 0
(1 - 0)
Liverpool
Watford
M. Salah (38), M. Salah (90)
Christian Kern Hansen

Liverpool sejrede trods dårligt spil

Liverpool spillede bestemt ikke op til deres bedste i dagens hjemmebanekamp mod bundproppen Watford, men formåede alligevel at køre en snæver 2-0-sejr hjem.
Liverpool havde inden dagens kamp vundet 15 ud af 16 mulige Premier League-kampe, og i dag kom den absolutte bundprop Watford på besøg. Liverpool havde inden dagens kamp otte point ned til Leicester på andenpladsen, mens Watford inden dagens møde med uovervindelige Liverpool, havde hele seks point op til den rigtige side af stregen.

Liverpool havde gennem kampen problemer med at finde det gode polerede spil frem, som de ellers så mange gange har fundet i denne vanvittige efterårssæson. Fra start af blev Watford ikke anset som værende et hold med den store chance i dette opgør, men klubben lige nord fra London bed godt fra sig, og kæmpede gennem hele kampen bravt. Watford havde enkelte store muligheder i kampen, men manglende skarphed indtraf hos bundproppen.

Efter 38 minutter bragte den egyptiske Liverpool-stjerne, Mohamed Salah Liverpool foran, efter at et kontrangreb havde straffet Watford. Mané sendte bolden i dybden til Mohamed Salah, og egypteren sparkede flot bolden over i det lange hjørne med sit ellers til tider noget kølige højreben,

I anden halvleg havde Liverpool også problemer med at finde det sprudlende power-spil frem, og Liverpool spillede til tider alt for uinspirerende uden den store fart i det angribende spil. Liverpool lavede gennem anden halvleg store personlige fejl, som let kunne have kostet, men Watford viste i dag hvorfor de ligger på Premier Leagues sidsteplads. Watford kunne ikke profitere af Liverpools dårlige dag på kontoret.

I slutminutterne afgjorde Liverpool den udfordrende affære ved at score til 2-0. Alex Oxlade-Chamberlain sendte Mané afsted på kanten, og senegalseren lagde efterfølgende bolden ind i feltet til Divock Origi, der med en mislykket afslutning sendte bolden i retning af Mohamed Salah. Egypteren sendte elegant bolden ind med hælen, og selvom scoringen i et par minutter blev undersøgt af VAR-rummet for en eventuel offside, så blev scoringen anerkendt, og Liverpool kunne dermed juble over sin Premier League-sejr nummer 16 ud af 17 mulige.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER