Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Stefan Lindahl

Juve-keeper hader aviser og spiller-bedømmelser

Juventus-keeperen Wojciech Szczesny har i et interview givet sin mening om aviser til kende.
Mediet Football Italia bragte fredag et stort interview med den polske Juventus-keeper Wojciech Szczesny. Til mediet har målmanden fortalt om sin holdning til de skrevne medier:

- Jeg hader aviser. Jeg ændrede mig en del, da jeg kom til Italien, fordi jeg ikke kunne sproget, og derfor ikke vidste, hvad der blev skrevet om mig. Siden dengang har jeg holdt mig fra at læse dem. Spiller-bedømmelserne får mig til at grine. Det skyldes, at det kun er spilleren selv, der ved, hvordan han har spillet. En avis kan give (Gonzalo) Higuain 5,5 i bedømmelse samtidig med, at en anden giver ham 7,5.

Polakken, der har været i Juventus siden sommeren 2017, fortalte også, hvorfor han blev målmand:

- Jeg gjorde det for min far, derudover var jeg også altid den bedste blandt mine venner. Jeg vidste med det samme, at jeg var bedre i målet end ude i marken. Jeg tror på, at man bliver født til at være keeper, fordi man skal være en bestemt type person. Der er aldrig plads til fejl. Du skal have en særlig mental styrke for at være målmand.

29-årige Szczesny har i Torino-klubben spillet 76 kampe. I halvdelen af dem har han ikke lukket mål ind.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER