Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Christian Bang Jensen

Tottenham sættes sammen med veteran-angriber

Han har været i Premier League før. Flere gange har han spillet under Mourinho. Nu ligner det ifølge avisen ”The Telegraph” et comeback til manden, myten, legenden; Zlatan Ibrahimovic.
Den nytiltrådte Tottenham-manager, Jose Mourinho, skulle ifølge den engelske avis ”The Telegraph” overveje at kapre en af hans tidligere spillere og bringe ham til Nord-London. Det er selvfølgelig den svenske angriber Zlatan Ibrahimovic, der er tale om.

Stjernen har tidligere spillet under den portugiske manager i både Inter og seneste i Manchester United og kan hentes på en fri transfer i det nye år, efter han afsluttede sin amerikanske drøm hos LA Galaxy i denne sæson.

Mourinho skrev i 2016 kontrakt med Zlatan - også dengang på en fri transfer. Her blev svenskeren noteret for 26 mål i 46 optrædener for Manchester United, før en alvorlig knæskade truede resten af angriberens karriere.

Tottenham har ikke hentet en erstatning for Fernando Llorente, der rejste til Napoli i sommers. Derfor mangler de hvide fra Nord-London en erstatning, hvis Harry Kane skulle blive skadet. Det skulle angiveligt være denne rolle, som Zlatan skulle passe ind i hos Mourinho. Ifølge svenskerens agent, Mino Raiola, har der også været kontakt med en række italienske klubber, hvor AC Milan skulle være i førerposition til den svenske veteran.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER