LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Christian Bang Jensen

To dage efter at have sagt op – Argentinsk legende på vej tilbage

Diego Maradona har på Instagram fredag annonceret, at han er klar til at vende tilbage som træner for Gimnasia y Esgrima La Plata i den argentinske liga - to dage efter, at have sagt op.
Den argentinske legende Diego Maradona var indtil i onsdags at finde på trænerbænken hos den argentinske klub Gimnasia y Esgrima La Plata. Så sagde den flamboyante argentiner op, men nu tyder alt på, at han er på vej tilbage i trænersædet.

- Jeg er meget glad for at annoncere, at jeg forbliver træner for Gimnasia, skrev den argentinske legende tidligt fredag morgen på sin Instagram.

Den 59-årige argentiner, som med guds hånd og forrygende driblinger vandt VM i 1986 med det argentinske landshold, nåede i første omgang otte kampe i spidsen for holdet, inden han valgte at tage sit tøj og gå. Her blev det til tre sejre, og han formåede at rykke holdet fra sidstepladsen to pladser op som nummer 22 i den argentinske ”Superliga.”

Beslutningen om at vende tilbage kommer angiveligt efter et tilskueremæssigt pres på klubbens ledelse. Maradona skriver selv, at beslutningen kommer efter, at der er opnået ”politisk enighed” med klubben.

- Jeg håber, at ledelsen vil give de forstærkninger, som de har lovet mig, tilføjede Diego Maradona på sin Instagram-profil.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder