Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Europa: Champions League
FT
0 - 1
(0 - 1)
Galatasaray
Real Madrid
T. Kroos (18)
Torsten Brix

Optakt: Galatasaray - Real Madrid

Gigantisk pres på Zinedine Zidane inden mødet med rutineret hold fra Istanbul....
Kommentar:
At Real Madrid skulle være en del af et bundopgør i Champions Leagues gruppespillets tredje runde, lå ikke i kortene, efter ”Konge-klubben” i sommerpausen brugte masser af penge på nye spillere. Men det er alligevel kendsgerningerne inden tirsdagen opgør imod Galatasaray.

Presset er voldsomt på Real Madrid, ikke mindst efter weekendens nederlag til oprykkerne fra Mallorca, men også efter den meget dårlige indledning på Champions League-sæsonen, hvor de først fik tørre tæsk af PSG i en kamp, hvor Real Madrid slet ikke fik skabt noget offensivt imod det ellers afbudsramte franske hovedstadshold. Meget bedre blev det ikke, da Real Madrid blot fik 2-2 på hjemmebane imod Club Brugge, som endda kom i undertal på Santiago Bernabeu.

Nu er Real Madrid næsten pisket til at vinde i Istanbul i heksekedlen mod det meget rutinerede Galatasaray-hold, der også har den erfarne træner i Fatih Terim. I angrebet finder man sikkert den tidligere FCN-spiller Emre Mor sammen med Radamel Falcao, der mange gange har været rygtet til netop Real Madrid, samt den aldrende Ryan Babel.

Vidste du i øvrigt, at Zinedine Zidane aldrig som træner har prøvet at blive slået ud af Champions League, men måske bliver det i denne sæson. Efter ankomsten i 2016 vandt Zidane tre Champions League-triumfer i træk, men for tiden virker truppen ikke trimmet, og der er alt for meget ballade samt spillere, der gerne vil væk fra klubben, og flere af sommerens indkøb er startet skuffende.

Ikke lige den ønskede tilstand inden rejsen til en af Europas værste heksekedler…


Karantæner og skader:
Hos Galatasaray er Sofiane Feghouli tvivlsom, mens skadeslisten er noget længere for Real Madrid og den skulle blandt andet indeholde Marco Asensio, Nacho, Modric, Bale og Vasquez.


Forventede startopstillinger:
Galatasaray (4-5-1)
Muslera
Luyindama. Donk, Marco, Mariano
Babel, N'Zonzi, Seri, Nagamoto, Belhanda
Andone

Real Madrid (4-3-3)
Courtois
Carvajal, Varane, Ramos, Mendy
Valverde, Casemiro, Kroos
James, Benzema, Hazard


Bud på kampens profil:
Eden Hazard... så det er nu, at den lille belgier skal bevise, at han var alle pengene værd....


Bud på kampens resultat:
0-2

Kampen spilles tirsdag d. 22/10 klokken 21.00 og kan følges på TV3+. Kampens dommer er Daniele Orsato.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER