Fodbold nyheder

Van der Sar vil gerne til United… igen

Af Torsten Brix

Hvorfor sker dette ikke?

Article image

Et argument der taler for, at Solskjær ikke skulle fyres kunne være, at klubben i den grad har brug for noget kontinuitet, efter de, siden Sir Alex stoppede, har haft for mange managere med forskellige filosofier, spillestil og indkøb. Så truppen er for tiden et kludetæppe af typer, der ikke passer sammen – jah… man kan vel næsten kalde United for et Frankenstein-monster. MEN… trods det faktum, at truppen er usammenhængende, så må der gøres noget på manager-posten. Dem, der mener andet, kan jo passende svare på, hvornår skal man så gøre noget? Er det, når United er kommet under nedrykningsstregen? - altså United med De Gea, Maguire og Pogba i truppen. Afgørelsen om, hvorvidt Solskjær skal fyres, er placeret hos Ed Woodward – og de usynlige klubejere fra familien Glazer, og måske er de mere skyldige i Uniteds historisk dårlige resultater, end Solskjær er. Hvorfor United endnu ikke har ansat en sportschef, er fortsat et gigantisk mysterium på størrelse med ”The magic bullet”, der dræbte John F. Kennedy.

Sådan skrev Indkast.dk tidligere på ugen i I lederen Manchester United- et Frankenstein-monster - men måske er mysteriet ved at finde en løsning.

Uniteds tidligere målmand Edwin van der Sar er for tiden sportschef for Ajax, men vil gerne have en lignede rolle hos Manchester United, siger han til Sunday Mirror:

- Udover min kone og børn har jeg haft to andre kærligheder i mit liv. Det er til Ajax og Manchester United. Så selvfølgelig er jeg interesseret i jobbet som sportschef i Manchester United…



Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik