Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Torsten Brix

VM2022 – med mindre øl?

Qatar har ikke en tradition for at drikke alkohol - og det kommer til at påvirke VM-slutrunden…
Indtil videre har VM-slutrunden 2022 været belagt med masser skandaler og hovedrystende beslutninger. Desuden har der været store klimatiske og kulturelle problemstillinger, og nu kommer der nok en. For i Qatar har de ikke den store tradition for at drikke alkohol, hvilket jo er tæt forbundet med fodboldslutrunder, og i dagens udgave af The Guardian skulle den turneringsansvarlige Nasser al-Khatar sige:

- Alkohol er ikke en del af vores kultur, men det er gæstfrihed. Alkohol er ikke så let at komme til i vores land, som i andre dele af verden, men til slutrunden vil vi forsøge at ændre dette. Derfor vil der blive opstillet specielle lokationer, hvor man kan købe det – altså andre steder end restauranter og hoteller.

- Vi ved godt, at alkohol er dyrt i vores land, men også dette vil vi forsøge at gøre noget ved.

Ifølge avisen kunne en løsning være, at de mange fodboldfans overnatter og ”hygger sig” på cruise-skibe, men næppe en løsning der fjerner problemet for de mange 100.000 tilskuere, der forventes til slutrunden, og som forbinder fodbold med øl…




MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER