Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Selver Elezovic

Liverpool henter yngste PL-debutant nogensinde

Liverpool bekræfter søndag formiddag, at de har hentet det 16-årige Fulham-talent Harvey Elliot, der i slutningen af den forgangne sæson blev den yngste debutant i Premier Leagues historie.
Blot 16 år og 30 dage gammel var Harvey Elliot, da han den 4. maj 2019 gjorde Premier Leauge-debut som indskifter i det 88. minut ude mod Wolverhampton på Molineux Stadium.

Den unge englænder kan fra dags dato også skrive Liverpool-spiller på cv'et, efter at sidste sæsons Champions League-vindere fra Merseyside her til formiddag kan bekræfte tilgangen af midtbanespilleren.

Elliot har gennem hele sommeren været rygtet til Liverpool, der angiveligt også har fået konkurrence fra klubber som Arsenal, Manchester City, Real Madrid og Paris Saint-Germain.

Ifølge Goal.com skulle valget af Liverpool skyldes, at Elliot er stor fan af 'The Reds', som dog først kan underskrive en professionel kontrakt med talentet, når han fylder 17 år til april næste år.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER