LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Martin Johansen

Officielt: FCK henter Victor Nelsson

FC København har hentet forsvarsspiller Victor Nelsson i FC Nordsjælland, bekræfter de danske mestre på sin hjemmeside.
De danske mestre fra FC København har endnu engang handlet i Superligaen. Denne gang har "Løverne" forstærket defensiven og hentet 20-årige Victor Nelsson i FC Nordsjælland, det bekræfter FC København på sin hjemmeside.

De to parter har indgået en femårige aftale, der binder danskeren til klubben frem til sommeren 2024.

Der fremgår ikke nogen officiel overgangssum mellem de to klubber, men FC Nordsjælland bekræfter, at det er den største handel mellem to danske klubber nogensinde. Salgprisen skulle ifølge flere danske medier ligge i omegnen af 26-27 millioner kroner og kan stige til 35 millioner kroner, hvis FCK klarer sig godt i den kommende sæson.

Victor Nelsson fik sin debut for FC Nordsjælland allerede i 2016, og han står noteret for imponerende 99 kampe i en alder af blot 20 år. Forsvarsspilleren var desuden både anfører for klubben og det danske U21-landshold og blev også udtaget til A-landsholdet.

FC København handlede tidligere i Superligaen ved at hente Sten Grytebust i OB, Karlo Bartolec i FC Nordsjælland og Jens Stage i AGF.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder