Mikkel Overgaard

Legende til lægetjek i Juventus

Juventus har bekræftet på klubbens Twitter-profil, at den italienske målmand Gianluigi Buffon er ankommet til klubben henimod et lægetjek og muligt skifte.
Den 41-årige legendariske målmand Gianluigi Buffon er på vej mod et opsigtsvækkende comeback, som kan være i Juventus. Flere videoer viser også, at Buffon med glæde snakker med de mange Juventus-fans og skriver autografer i lufthavnen inden mødet med Torino-klubben.

Det er ellers blot et år siden at Gianluigi Buffon skiftede væk fra Juventus i sommeren 2018, hvor han ville prøve sig af i en ny klub, som blev Paris Saint-Germain.

Nu vidner alt om, at den legendariske målmand er på vej tilbage til Italien og derfor blev det kun til en enkelt sæson hos de franske mestre.

Buffon har repræsenteret Juventus i 17 år og kan se frem til en etårig kontrakt med klubben, der ifølge Sky Italia har været bekendt siden onsdag.

Med en ny mulig kontrakt med Buffon kan det se ud til at den polske målmand Wojciech Szczesny, der i denne sæson har fået 41 kampe fra start, kan være på vej væk, hvis han skulle miste jobbet som førstemålmand i den italienske storklub.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER