Everton sender ung spiller til Schalke
Jonjoe Kenny skal i den kommende sæson tørne ud for Schalke 04 på en lejeaftale.
Premier League-klubben Everton har lejet deres unge engelske back Jonjoe Kenny ud til Bundesliga-klubben Schalke 04.
Den 22-årige backspiller, der er udtaget til det engelske EM U21-landshold, skal tørne ud for den tyske klub i det næste års tid. Det meddeler Everton på sin hjemmeside.
Kenny spillede 12 kampe på førsteholdet i den seneste sæson.