Torsten Brix

Derfor skulle Pardew fyres

Forfærdelig form for London-holdet, som har været gennemhullet.
Fra midt i oktober og indtil Alan Pardew blev fyret, spillede Crystal Palace ti kampe, som slet ikke gav nok point – se blot her:

15/10 - Everton: 1-1
22/10 - West Ham: 0-1
29/10 - Leicester: 1-3
5/11 – Burnley: 2-3
19/11 – Manchester City: 1-2
26/11 – Swansea: 4-5
3/12 – Southampton: 3-0
10/12 – Hull: 3-3
14/12 – Manchester United: 1-2
17/12 – Chelsea: 0-1


Selvfølgelig et forholdsvis hårdt program, men det laver ikke om på det faktum, at Crystal Palace har hentet fire point i ti kampe. Så selvom det kun er blevet til to nederlag i de sidste fire kampe – og det var imod de formstærke Manchester United og Chelsea – så blev Pardew fyret.

Især defensiven har været skidt for Palace, der blot har lavet et ”Clean Sheet” i denne sæson – hvilket er det laveste i Premier League. Dette er naturligvis ikke brugbart, og meget bedre bliver det selvfølgelig ikke, når man kigger på sommerens indkøb.

Trioen – Christian Benteke, Andros Townsend og James Tomkins – endte med at koste Palace lidt under 600 millioner kroner. Når man dertil lægger, at spillere som Yohan Cabaye, Connor Wickham, James McArthur og Wilfried Zaha også er kommet til, så står det slet ikke mål med resultaterne.

I de senere år har Palace kun solgt Yannick Bolasie og Dwight Gayle til henholdsvis Everton og Newcastle, hvilket har svækket truppen markant, så en fyring af Pardew lå i den grad i kortene for formsvage Palace.

Juleprogrammet byder på to svære udebanekampe imod Watford (tre sejre i de sidste fire hjemmekampe) og Arsenal for Crystal Palace. De er er placeret lige over nedrykningsstregen, efter de tilbage i maj var i den syvende himmel, da Jason Puncheon bragte ”The Eagels” foran i FA Cup-finalen imod Manchester United. Efter målet dansede Pardew på sidelinjen, men det virker som længe siden, og når Pardew er færdig med at danse om juletræet, skal han en tur på arbejdsformidlingen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER