Er Esbjerg blevet det nye galehus?
Først røg Niels Frederiksen, senere Jonas Dal, og nu er turen så kommet til Colin Todd, der har fået sparket i Esbjerg, men hvad er der mon galt i det vestjyske? Indkast.dk har taget et nærmere kig på den kritiske situation i klubben.
Der var engang, hvor det syrede og boblede i Esbjerg. Euforien var på sit højeste, og der herskede en fodboldkultur, som alle kunne tage del i. Tilskuerne stod i lange køer for at komme til fodbold på Blue Water Arena, og optimismen var større end aldrig før. Faktisk skal vi ikke mange år tilbage for at finde netop denne eufori, og derfor er det bekymrende, hvilken forfatning den vestjyske klub er i lige nu, for hvor er optimismen og den store fodboldeufori blevet af i det vestjyske?
For blot tre år siden lå Esbjerg jo og kæmpede mod klubber fra de stærkeste ligaer rundt omkring i Europa. Holdet leverede pragtpræstationer efter pragtpræstationer i Europa League, og faktisk formåede vestjyderne at spille sig videre fra gruppespillet og komme i 16/dels finalerne, hvor endestationen blev Fiorentina. Siden da er det dog kun gået en vej for esbjergenserne, og det er ikke den positive vej, som pilen har peget de seneste tre år siden de store meritter i Europa League.
Hvad er der så gået galt i det vestjyske? Ja, det er jo et meget godt spørgsmål, men man kan godt analysere sig en smule frem til, hvad nogle af grundene til krisen kunne skyldes.
Først og fremmest er resultaterne og spillet på banen et kæmpe problem, og det er måske også derfor, at Colin Todd tidligere i dag fik sparket i klubben. Gennem hele sæsonen har Esbjerg vist forsvarsspil på serieniveau. Når man i 20 kampe lukker 42 mål ind, vidner det om, at der hersker et stort problem i det defensive fundament, og her bærer Colin Todd en stor del af ansvaret. Som klubben selv har meldt ud passede hans fodboldfilosofi simpelthen ikke ind i den måde, som man ønsker at spille fodbold på, og derfor stoppede vestjyderne samarbejdet med den karismatiske brite.
Trænerstaben har over de seneste to sæsoner simpelthen tabt motivationen hos spillerne i et eller andet omfang. At fyringen af Colin Todd så kommer efter et par gode resultater henover de seneste fem kampe i Superligaen er meget mærkværdigt. Der kan jo være mange gode grunde til, at Esbjerg som klub har handlet, som de har gjort ved at fyre Colin Todd. Dog kunne et bud være, at briten simpelthen havde tabt spillerne i omklædningsrummet forstået på den måde, at der i sidste ende ikke har hersket den gensidige respekt mellem træner og spillere, som der burde være, og det er her, at spillerne i klubben kommer ind i billedet.
For spillerne bærer ligeledes et kæmpe ansvar. Godt nok kan det være nemt udefra at sidde og kritisere spillerne for deres præstationer, men det har simpelthen været alt for sløjt inde på banen. Når man i løbet af efteråret har talt med spillerne efter et nederlag, har troen på tingene altså ikke helt været der.
Det kan godt være, at spillerne selv mener, at de hele tiden har udtalt, at de fortsat tror på tingene, men når man i løbet af efteråret sidder og ser en kamp, hvor Esbjerg i løbet af kampen er bagud med 3-0 i Silkeborg og spillerne nærmest ikke orker at skulle tage de nødvendige tilbageløb, så vidner det jo om, at der inderst inde ikke har hersket en oprigtig tro på, at tingene skulle vende for esbjergenserne. Det kan lyde hårdt, men sådan forholdet det sig altså.
Det er dog ikke kun hos trænerstaben og spillerne, at ansvaret ligger. Når man på to år fyrer hele tre trænere, så peger pilen kun i en retning, og det er mod den sportslige ledelse i klubben. Selv har bestyrelsesformanden i klubben, Kristoffer Jarl Kristensen, tilbage i begyndelsen af oktober i år udtalt, at man gennem Colin Todd havde fået fat i en cheftræner, som kunne tage mere ansvar, og derfor tog esbjergenserne næste skridt og stoppede samarbejdet med den daværende sportsdirektør, Søren Poulsen. I stedet ansatte klubben en erfaren hollandsk sportsdirektør i form af Ted van Leeuwen, og nu er Colin Todd pludselig væk.
Hvad skal der så ske nu Esbjerg? Et af de mange problemer i klubben er simpelthen, at der ikke er tiltro nok til det projekt, som klubben har gang i lige nu. Det virker helt absurd, at man tilbage i begyndelsen af oktober måned kan gå ud og udtale, at man har ansat en udenlandsk sportsdirektør, fordi træneren også er udenlandsk, og nu, blot en måned senere er cheftræneren pludselig fyret grundet dårlige resultater og en forkert fodboldfilosofi?
Men det er ikke blot en resultatmæssig krise, som Esbjerg er inde i lige nu. Der må ligge mere bag tingenes gang. Krisen har vel ikke kradset mere på den jyske vestkyst siden, at holdet måtte en tur ned og vende i 1. Division. Det er som sagt både i den sportslige ledelse og blandt spillerne og trænerstaben, at ansvaret ligger.
Kontinuiteten er i klubben er simpelthen forsvundet. Der er ikke længere tro på de projekter, som klubben har gang i. Hele situationen omkring det ophørte samarbejde med Søren Poulsen og ansættelsen af Ted van Leeuwen bekræfter jo netop, hvordan tiltroen til de vigtige personer i klubben ikke er særlig lang længere. Søren Poulsens tiltro var dog lang, og det er ikke her problemet ligger, men det er ikke normalt at gå ud og sige, at man blandt andet ansætter en udenlandsk sportsdirektør, fordi man tror på, at han ville kunne samarbejde godt med holdets udenlandske træner, hvorefter man en måned senere fyrer sidstnævnte. Det lader altså til, at den sportslige ledelse i klubben er gået galt i byen.
Hårdt kan det lyde, men klubben har simpelthen brug for et nyt sportsligt set-up. Om det først bliver i den nye sæson, eller om klubben allerede har tænkt sig at gøre noget ved de mange problemer henover vinteren, det vides jo ikke, men som det ser ud lige nu, er klubben simpelthen nødt til at starte forfra helt nede fra bunden.
For der er bare så mange spørgsmålstegn ved alt, som der foregår i Esbjerg lige for tiden. Hvem skal eksempelvis være holdets nye træner fremover? Har vestjyderne blot tænkt sig at beholde assistentræner, Lars Lungi Sørensen i en langsigtet løsning, der strækker sig over flere sæsoner?
Nej, det er ikke løsningen, selvom han om nogen kender til den krise, som der hersker i det vestjyske. Et frækt bud kunne være at ansætte Ove Pedersen for resten af sæsonen for at se, om han kan rette op på tingene. Ove Pedersen har tidligere været i klubben og udrettet store meritter på den jyske vestkyst, og når man tænker på, hvor store problemer Esbjerg har i defensiven, så kunne det godt være, at Oves filosofi kunne passe ind. Det er i hvert fald en mulighed, også selvom Ove P-effekten efterhånden er svimlet en del ind især efter fyringen i Hobro.
Til gengæld hvis klubben skal satse på en mere langsigtet løsning, skal Esbjerg nok kigge andre veje. Her kunne Allan Kuhn være et frækt bud på en længere langsigtet løsning. Kuhn blev for nylig ledig på markedet, og jeg tror ærlig talt, han ville kunne indgå i et stærkt team sammen med Lars Lungi Sørensen, da Kuhn førhen har ageret assistentræner i både AaB og senere FC Midtjylland. Udfordringen ville kunne være, at Kuhn har fået kritik for ikke at have ”EN” bestemt måde at spille på, og noget kunne tyde på, at det er den vej, som esbjergenserne gerne vil kigge.
Konklusionen må dog være, at der er noget helt galt i det vestjyske. Måske hele ledelsen, trænerstaben og spillerne skulle holde et krisemøde og få alle tingene på plads, for det der foregår i Vestjylland lige nu er helt ude i hampen. Den sportslige ledelse har brug for at kigge indad, og et godt sted at starte kunne være at involvere samtlige i klubben. Om det er den kortsigtede løsning eller den langsigtede løsning på trænerposten, kan kun tiden vise, men en ting står klart. Der skal ske ændringer på den jyske vestkyst hurtigst muligt, ellers kan det gå helt galt.
Til sidst kan man vel blot stille sig selv spørgsmålet, om Esbjerg er blevet det nye galehus i dansk fodbold. Noget kunne i hvert fald tyde på det set udefra.