Torsten Brix

England er ude af Europa ... igen

Efter Roy Hodgson havde kopieret Tottenham-manager Mauricio Pochettino, måtte han gøre det samme som David Cameron… England er ude af EM (og Europa) efter et naturstridigt nederlag til Island.
- The craziest thing I have seen in football…

Sådan var den spontane reaktion fra Peter Schmeichel kort tid efter, at Island - højst overraskende – havde slået England ud af EM2016, men hvordan pokker kunne det gå så galt?

Op til kampen havde Indkast.dk lavet en sammenligning imellem de to nationer og sammenlignet det med Davids kamp imod Goliath - ligesom i bibelhistorien endte EM-kampen med, at ”den lille” besejrede ”den store” - veludrustede soldat. Slaget fra det gamle testamente blev afgjort, da hyrdedrengen kastede en lille sten, og det var vel også det, som holdet fra den islandske vulkanø gjorde imod det engelske landshold. Et resultatet som næsten er naturstridigt, og dermed bliver det nok engang ikke til nogen triumf for det engelske landshold – hvorfor ?


Den engelske selvopfattelse
Selvom ikke en eneste spiller i den islandske trup kunne tilspille sig en plads i den engelske, skal man passe på med ikke at overvurdere det engelske landshold, hvilket kan illustreres på mange måder. Her kommer en… det engelske landshold til EM2016 er bygget op omkring Tottenham, der har haft en fin sæson, men alligevel ikke har kunnet vinde i den forgangne sæson over hold som Monaco, Anderlecht, Newcastle (tabte til nedrykkerne to gange) og Fiorentina. Derudover blev det til sammenlagt nederlag på 1-5 til Dortmund, hvilket bare giver et billede af et Tottenham-hold, der er i gang med en opbygningsface af et ungt hold, men langt fra er i mål endnu. Trods dette er halvdelen af markspillerne fra Roy Hodgsons idealopstilling fra London-klubben.

Resultaterne for Tottenham er som nævnt blot et enkelt argument for, at det engelske landshold ikke har niveauet til at vinde en slutrunde, som de så ofte i nyere tid er blevet udråbt som én af favoritterne til, men skal man kigge lidt længere ned i forklaringerne på det engelske holds nedtur, er der mange andre ”lig i lasten”.



Tandløs offensiv
Træner Roy Hodgson er kendt for at være en meget sympatisk træner, der viser stor tiltro til enkelte spillere. En af disse er Harry Kane, som ikke fik scoret i de fire EM-kampe, men alligevel startede dem alle. Hvorfor den formstærke Jamie Vardy ikke har fået en plads i denne opstilling, er en gåde. Set på spillet igennem slutrunden var det tydeligt for alle – bortset fra Hodgson – at Vardy skulle prøves mere for at løse de åbenlyse scoringsproblemer.

England rejser hjem efter de fire kampe med fire mål i bagagen, selvom modstanderne har været Rusland, Wales, Slovakiet og Island – det er helt uhørt, og flere af angriberne har fået al for lang snor, mens snoren næsten har været klippet over til Vardy.

England skulle have spillet med to centrale angribere og kunne meget vel have droppet Raheem Sterling, hvis form har været nedafgående siden sidste sommers skifte til Manchester City for små 500 millioner kroner.

Skabte chancer pr. kamp
2013/14: 1,58
2014/15: 2,14
2015/15: 1,13

Succesfyldte driblinger
2013/14: 59 %
2014/15: 45 %
2015/15: 42 %

Indlæg pr. kamp
2013/14: 2,21
2014/15: 2,31
2015/15: 1,87

Imod Island var Sterling tilbage i startopstillingen på bekostning af Adam Lallana, som langt fra var skarpretter i gruppespillet. Derudover - og selvom England i 70 minutter jagtede en udligning - valgte Hodgson først at sende Marcus Rashford på banen med en håndfuld minutter igen.



Forkert udtaget trup
Spørgsmålet er naturligvis også, om den totalt uprøvede Rashford var den rigtige at bringe ind for at redde England, og om Hodgson generelt har udtaget de rigtige spillere. For at afslutte Kane i denne leder er det måske ikke så underligt, hvis han har været lidt ”træt”, da han siden sommeren 2014 kun har haft ti uger – uden fodbold. Når det er sagt skulle Kane naturligvis med til slutrunden, men skulle Jack Wilshere også det, efter han har været skadet et halvt år indtil starten af maj eller hvad med Daniel Sturridge, der næsten har været småskadet det sidste år.

Hodgson har ledt med lys og lygte efter den bedste startopstilling for England, men på trods af ti sejre i kvalifikationen – ud af ti mulige – virker han ikke til at have lykkedes med dette. Til EM2016 og VM2014 brugte Hodgson flere spillere, end det engelske landshold har gjort til andre slutrunder de sidste tyve år… det er tal, der taler for sig selv.

Blot tre gange har Hodgson ud af sine 56 kampe som engelsk landstræner spillet med to ens startopstillinger i træk. Meget af dette skyldes naturligvis skader, men også en engelsk landstræner, der ikke har haft en klar plan, samt at spillerne har meldt for meget afbud. Sidstnævnte er jo helt grotesk, men en kritik der har kørt i de engelske medier. De engelske landsholdspillere har simpelthen grundet træthed ofte meldt afbud til ”Three Lions”.


Premier League – en stor synder
Disse afbud skal naturligvis tilskrives det hårde Premier League-program… og derudover har turneringens succes også været hårdt ved landsholdet.

Den senere tid har Joe Hart virket ”langsom”, og han har ikke vist særlig meget stabilitet, men Hodgson har i den grad også manglet alternativer. I EM-truppen er forholdsvis ukendte Tom Heaton fra Burnley samt Fraiser Foster fra Southampton alternativer til Hart. Det hænger slet ikke sammen med, at Premier League skulle være det engelske landsholds fødekilde.

Grundet de sidste mange års lukrative TV-aftaler er der kommet flere og flere penge i Premier League-klubberne, og det har kostet på den engelske talentudvikling. Den TV-aftale, som starter efter sommerferien, gør den problemstilling endnu mere aktuel. De engelske klubber – især topklubberne – giver simpelthen ikke nok spilletid til engelske spillere – fordi de har så mange penge til at købe udenlandske spillere.


Det værste er dog den engelske offensiv
Kane og Vardy haft en flot sæson, men al ære og respekt… så spiller de altså for Leicester og Tottenham – så Champions League er ikke noget, som de kender ret meget til endnu. Det engelske landhold ville sikkert gerne have haft nogle angribere hos de engelske topklubber, der har spillet Champions League de sidste år – som Chelsea, Arsenal, Manchester City og United. Langt hen er vejen skabes disse holds offensiv af dyre udenlandske spillere.

United har godt nok Wayne Rooney med i truppen, men trods straffesparksscoringen imod Island, så ser hans eftermæle på det engelske landshold meget skidt ud. For det må næsten være en selvfølge, at Rooney stopper på landsholdet – nu. Til VM vil han være tæt på 33 år, og til den tid vil det engelske landshold formentlig have mange flere midtbanespillere, der er bedre end ham.

Rooney har spillet mange pladser og har været brugt som ”10'er”, hvilket hænger sammen med, at den fodboldglade nation har døjet med at skabe offensive midtbanespillere, der har kunnet forme deres spil. Det faktum gør det endnu mere uforståeligt, at holdet kun har spillet med én angriber i stedet for at satse på en 4-4-2 formation med hårdtarbejdende centrale midtbanespillere og hurtige kanter.

Det ville passe langt bedre til deres materiale og ville i hvert fald have stået langt bedre imod Island… som endte med at blive stopklodsen for England og Hodgson. Sidstnævnte endte med at forlade scenen efter et gigantisk nederlag ligesom den engelske premierminister David Cameron havde gjort det få dage forinden. Begge ”europæiske kampe” kommer til at stå i historiebøgerne – men om tyve år er der sikkert flere, der vil huske nederlaget til Island end, at englænderne valgte at forlade EU, for England er ude af Europa – igen…

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER