Antonio Puerta – Eterno16
Indkast kigger i dagens kalendergave tilbage på den afdøde Sevilla-spiller, og hans uforglemmelige mål mod Schalke 04.
Meget passende med datoen kigger Indkast i dag tilbage på Antonio Puerta – Sevillas nummer 16, som ikke længere er iblandt os.
Datoen var d. 27 april 2006 og Estadio Ramón Sánchez Pizjúan var fyldt til randen. Sevilla var nået frem til semifinalen i UEFA-cuppen, hvor Schalke 04, med Christian Poulsen, Ebbe Sand og Søren Larsen på holdet, var modstanderen. Første kamp i Gelsenkirchen endte 0-0, og da ingen af holdene formåede at score i ordinær spilletid i returopgøret i Spanien, gik kampen i forlænget spilletid.
Den dengang 21-årige Sevilla-spiller Antonio Puerta startede på bænken, men blev af træner, Juande Ramos, sendt på banen i det 77. minut i stedet for Adriano – han skulle vise sig at score et af de vigtigste mål nogensinde i Sevillas historie.
Sevilla FC var godt i gang med at fejre 100 års jubilæum, og meget symbolsk scorede Puerta det enlige sejrsmål i kampens minut nr. 100 – datoen var d. 27, og det tal stod på ryggen af den unge Sevilla-dreng dengang. Samtidig med kampen var der byfest i Sevilla, det såkaldte "feria", så alting gik op i en højere enhed, da en af byens egne scorede målet, som sendte dem i en europæisk finale.
Kampen stod og vippede på et knivsæg, da Jesus Navas fik bolden serveret af Dani Alves i højresiden. Den nuværende City-spiller smed et indlæg i feltet, og bolden passerede blandt andet Poulsen, inden den havde retning mod Puerta i venstre side af feltet. Uden nogen form for tøven sparkede han på førsteberøringen, og bolden endte i modsatte side af målet – Frank Rost havde ikke en chance. En vanvittig jubel brød løs på stadion, i gaderne og i stuerne i den andalusiske storby – vejen til Eindhoven, hvor finalen skulle spilles, var banet, og det var alt sammen takket være en af klubbens egne, Antonio Puerta.
Sevilla gik i finalen og resten er historie – her mødte man Middlesbrough, som blev slået med 4-0. I starten af den nye sæson var Champions League-vinderne fra Barcelona modstanderen i den europæiske super cup, og i den kamp viste Sevilla ingen nåde – Christian Poulsen var netop skiftet til Sevilla og startede på banen. Sevilla vandt med 3-0, og Puerta fik endnu engang en hovedrolle. I to individuelle aktioner tørrede han Barcelonas ellers bomstærke forsvar, og skaffede ved den ene sit hold et straffespark, som Enzo Maresca ”Il Capo” kanonerede forbi Victor Valdes. Den anden aktion var dog mere spektakulær, og den kan i se herunder.
Den europæiske sejr over mægtige Barcelona var startskuddet til en fantastisk sæson, hvor klubben genvandt UEFA-cuppen og desuden sejrede i Copa del Rey efter en finalesejr på 1-0 over Getafe – målscorer i den kamp var Frederic Kanouté. Derudover endte klubben på en tredjeplads i La Liga, kun fem point fra Real Madrid på førstepladsen.
Sánchez Pizjúan d. 25 august 2007
I den næste sæson var der al mulig grund til at tro, at holdet kunne bygge videre på de foregående sæsoners succes. Første modstander i ligaen var Getafe, som på det tidspunkt havde Michael Laudrup som cheftræner, og hvad der skulle have været en festlig start på sæsonen, blev i stedet til en sorgens dag, og en dag, man aldrig vil glemme i det sydspanske.
Efter en halv time faldt Antonio Puerta til jorden efter et Getafe-angreb. Andres Palop og Ivica Dragutinovic reagerede hurtigt, da de kunne se, at deres unge holdkammerat lå livløs på den sommervarme jord. Puerta havde slugt sin tunge, og den fik de i fællesskab tilbage på plads. Lægerne strømmede til, og flere minutter senere kunne Puerta selv gå fra banen. Hele stadion åndede lettede op, men senere på aftenen kom det frem, at deres lokale helt var besvimet flere gange i omklædningsrummet, og derfor blev han akut sendt til hospitalet Virgen del Rocio – her lå han i flere dage, hvor hans hjerte eftersigende stoppede med at fungere gang på gang. Samtidig stod hundredvis af mennesker ude foran hospitalet - nogle klædt civilt, nogle i Sevilla-trøjer, andre i Betis-trøjer - alle med det samme håb om, at Puerta ville overleve. På en væg ved indgangen til hospitalet var hængt et banner med teksten "tu gol nos cambió la vida y juntos luchamos por la tuya".
- Dit mål ændrede vores liv, og sammen kæmper vi for dit.
Men til sidst måtte lægerne give op, og d. 28 august skete det, alle frygtede mest – 22-årige Antonio Puerta blev erklæret død. De mange hjertestop var ikke til at stoppe, og hans hjerne var blevet voldsomt beskadiget som følge deraf. Det viste sig, at han havde en medført hjertefejl – samme type som de ligeledes afdøde Marc-Vivien Foé og Miklós Fehér levede med.
Antonio José Puerta Pérez - eftermæle
Antonio Puertas død blev markeret overalt i fodbold-Europa – i den spanske liga var der stilhed på samtlige af landets stadions i runden efter, og et utal af bannere mindedes den afdøde lovende spanier. Dagen efter hans tragiske død samledes omkring 20.000 mennesker ude foran Sánchez Pizjúan, heriblandt flere spillere fra ærkerivalerne Real Betis. Det var som om, at Antonio Puertas død endte den evige og hadske rivalisering mellem de to klubber – Joaquin, som dengang spillede i Valencia, men er et produkt af Betis, udtalte sig.
- Jeg er hårdt ramt, for vi levede alle sammen med håbet om, at han ville få det bedre, men det skete ikke. Jeg kendte ham som person, ikke bare som fodboldspiller, og han var herlig. Det er et smertefuldt øjeblik, og sammen med alle mine holdkammerater sender vi vores tanker til familien Puerta og Sevilla.
En spiller, der tog Puertas død meget hårdt, var Sergio Ramos. Real Madrid-forsvareren voksede op sammen med ham, og de fulgtes ad op gennem Sevillas ungdomsafdelinger. Da Real Madrid nogle dage efter dødsfaldet spillede mod Villarreal, hyldede Ramos sin afdøde ven med ordene ”Puerta hermano, no te olvidaremos” (Puerta brormand, vi glemmer dig aldrig, red.) skrevet på trøjen. Da Spanien i 2008 vandt europamesterskabet med en finalesejr over Tyskland, var Ramos igen klar med en hyldest – et billede af Puerta på trøjen med ordene ”siempre con nosotros” (altid hos os, red.). Puerta er langt fra glemt … Selv i 2012, da Spanien genvandt EM var det Cesc Fàbregas, der hyldede sin tidligere holdkammerat fra U21-landsholdet.
Antonio Puerta lever videre i Aitor Puerta
Hans kæreste var højgravid, da døden indtraf – Antonio Puerta lever videre i sin søn Aitor. Hvis han kommer til at spille for Sevilla, vil han uden tøven få nummer 16 på sin ryg – det nummer Antonio spillede med fra sæsonen 06/07. Sønnen har stor betydning for familien Puerta – hans bror udtalte følgende nogle år efter den tragiske hændelse.
- Aitor er den bedste gave, min bror kunne give os. Min mors ansigt lyser op, når hun er sammen med børnebørnene (Aitor og Antonio, brorens søn, red.). Det samme med min far.
Antonio Puertas kiste blev båret fra Sánchez Pizjuán af Sevilla-spillere i gråd. De vidste, såvel som alle andre, at Gud havde taget et af hans bedste børn fra dem. En livsglad og munter knægt, som på trods af sin unge alder var et samlingspunkt i omklædningsrummet. En fyr der kunne sætte et smil på alles læber, og som mange spåede en stor fremtid, men hvis liv sluttede alt for tidligt.