Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Mads Møller

Kent N: Ikke altid logik i fodbold

Kent Nielsen er glad for at hente tre point på en dag, hvor præstationen var langt fra topniveauet.
OB hentede i går tre point på en overtidsscoring af Ramus Falk. Fynboerne var ellers blevet holdt fuldstændig fra fadet af et ellers normalt tandløst Esbjerg-forsvar. men anden halvleg blev bedre for hjemmeholdet, som fik kæmpet de tre point i hus.

Kent Nielsen erkender, at præstationen var langt fra topniveauet og påpeger, at det ikke altid er logisk, hvem der løber med de tre point i fodbold.

- Sidste uge var det vel med omvendt fortegn - og den indre logik i fodbold findes ikke altid. I særdeleshed var vores første halvleg rigtig dårlig, hvor vi havde meget energi, men spillede hver for sig. Anden halvleg var ikke prængende, men vi fik i perioder sat noget godt sammen, fortalte OB-træneren ifølge klubbens hjemmeside.

- I første halvleg havde vi ikke den tålmodighed, der skulle til for at åbne op, men vi fik slidt og slæbt os til tre point på en dag, hvor vi absolut ikke toppræsterer. Sidste gang spillede vi blændende og fik kun et enkelt point. I dag toppræsterer vi ikke, men vi fik alle tre point.

2-1-resultatet betyder, at OB suser forbi FCN i tabellen, hvor de nu indtager syvendepladsen. Esbjerg fB ligger fortsat næstsidst med seks point ned til Hobro under stregen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER