Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Gustav Egsgaard

Mens vi venter: Sjov video fra Tysklands EM lejr

I disse dage uden EM på programmet, må man finde andet at give sig til. I den tyske lejr, lader det til at man har fået en lille smule 'lejrkuller'.

De seneste to dage, har fodbold fans Europa over skulle finde på noget andet at lave end at se fodbold. Der har nemlig ikke været noget fodbold at se.

Det ændres der heldigvis på snart. I morgen starter knockoutfasen, når Schweiz og Italien brager sammen. Denne kamp bliver efterfulgt af Danmark mod værterne fra Tyskland kl 21.00.

Netop Tyskland har slået ventetiden ihjel på en lidt anderledes måde. 

Onsdag kom der en sjov video frem på Robert Andrichs instagram. Her hopper Joshua Kimmich simpelthen i lejrens pool med tøj på. Selv siger slutrundedebutanten, Robert Andrich, til bild.de at det var “rene følelser”:

 - Det var simpelthen følelser. Jeg sagde, at han ikke turde hoppe i, og så gjorde han det ret hurtigt. Når man er sammen så længe, så kommer man nogle gange på dumme ideer. 

Selvom det virker en smule mærkeligt i videoen, så er det noget de bruger i den tyske lejr:

 - Spontane ideer er normalt ret sjove, og det er en del af vores træning også, siger Andrich til bild.de.

Danmark og Tyskland mødes lørdag d. 29. juni kl. 21.00 i Dortmund.


 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER