Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Torsten Brix

Lidt mystik omkring Rodgers-fyringen

Lederen skriver: Så Rodgers har i forløbet skabt gode resultater, men er sidenhen blevet en marionet-dukke som ejerkredsen har forsøgt at styre – samtidigt med at klubbens selvopfattelse har været overdrevet.
- Brix… skal vi vædde et håndtag (sixpack, red.) på, at Rodgers er fyret inden den 1/12. Han overlever end ikke weekenden…

Sådan lød den højtråbende kommentar foran min lokale købmand fredag eftermiddag fra en ven - med et stort Liverpool-hjerte. Jeg accepterede væddemålet og 48 timer senere, da Brendan Rodgers søndag kørte ind på Liverpools træningsanlæg – Melwood, som havde været hans arbejdsplads siden juni 2012 – fik han et livsændrende telefonopkald, som også kostede mig god håndfuld pilsner.

I den anden ende af Rodgers-røret var præsidenten fra Liverpools Boston-basserede ejere Fenway Sports Group (FSG) – Mike Gordon, som ikke ønskede at evaluere den uafgjorte kamp imod rivalerne fra Everton, men derimod at opsige samarbejdet med den pressede Liverpool-manager.

Resultatet imod Everton var ikke afgørende for beslutningen, men forklaringen var en stribe af resultater helt tilbage fra slutningen af sidste sæson, hvor Crystal Palace vandt på Anfield og Stoke førte 5-0 ved pausen i Steven Gerrards afskedskamp. Disse præstationer er blevet fuldt op i denne sæson af West Hams første sejr på Anfield i 52 år og et smertelidt nederlag på Old Trafford, hvor Liverpool viste, at de var langt fra Manchester United i styrkeforhold.

Udover disse resultater har Liverpool skuffet i Capital One, da Carlisle spillede 1-1 Anfield og ugen efter blev det til samme resultat samme sted imod upåagtede FC Sion i Europa League. Dette rimer ikke på, at de små tre milliard kroner, som Rodgers har brugt på nye spillere de sidste tre sæsoner.


Coutinho, Sturridge og Clyne = hit … men hvad med de ti andre ?
Nuvel har der været gode indkøb som Philippe Coutinho, Daniel Sturridge og Nathaniel Clyne. Den gode trio har blot kostet 300 millioner kroner, hvilket står i skrigende kontrast til skuffelser som Fabio Borini, Mario Balotelli, Divock Origi, Alberto Moreno, Lazar Markovic, Joe Allan, Mamadou Sakho og Dejan Lovren – der alle har kostet et trecifret millionbeløb eller Tiago Ilori og Iago Aspas, der har kostet omkring 70 millioner kroner. Disse ti dårlige indkøb og de dårlige resultater har påvirket fyringen af Rodgers.

Noget af en udvikling for Rodgers, der i forrige sæson, var meget tæt på at hente det første mesterskab til Liverpool siden 1990, men der har også været kulturkampe i Liverpool imellem FSG og Rodgers. Disse har næsten været komiske og til tider har det virket, som om at klubejerne og manager ikke have samme ideer og arbejdede i samme retning.

Dyrtindkøbte Markovic blev udlejet til Fenerbahce efter formfremgang, Sakho underskrev en femårige kontraktforlængelse før, at Rodgers havde givet ham spilletid i Premier League. Derudover har Rodgers forgæves forsøgt at sælge Simon Mignolet og Alberto Moreno, men dette har FSG afvist, men endnu værre var sagaen om Lucas Leiva, der startede imod Arsenal, imens at ejerkredsen mente, at han skulle udlejes til Besiktas.

Så Rodgers mistede tilliden til FSG, men søndag mistede FSG også tilliden til Rodgers, hvilket blandt andet skyldes, at de i fælleskab har forsømt at hente verdensklasse-spillere ind som afløsere for Luís Suarez og Raheem Sterling. Det har sikkert ikke været en let opgave at lokke de allerbedste spillere til Nordengland, men de to føromtalte spillere har medvirket til at Rodgers faktisk har skabt gode statistikker i Liverpool.


Rodgers den anden bedste Premier League-manager i Liverpool
Således har den fyrende manager vundet hele 51,6% af hans Premier League-kampe i Liverpool, hvilket kun er overgået af Rafael Benitez, mens Gerard Houllier, Roy Evans, Kenny Dalgish, Graeme Souness og Roy Hodgson har lavere sejrsprocenter. Så Rodgers har i forløbet skabt gode resultater, men er sidenhen blevet en marionet-dukke som ejerkredsen har forsøgt at styre – samtidigt med at klubbens selvopfattelse har været overdrevet.

Flere engelske fodbold-eksperter har siden fyringen af Rodgers påpeget, at Liverpool har lidt af det samme som Tottenham – nemlig, at klubben tror, at de hørte hjemme i Premier Leagues absolutte top. Når man ikke har vundet et mesterskab i nyere tid holder den opfattelse jo ikke…

Imens at Jürgen Klopp gør klar til at overtage manager-jobbet kan man kigge tilbage på udtalelserne fra Rodgers, som da han tidligere på sæsonen slog fast, at klubbens ambition var at slutte i top 4, men ingen havde modet til at melde det ud. For 15 måneder siden meddelte FSG dog, at de var meget tilfredse med Rodgers og havde forlænget nordirerens kontakt… det var de ikke længere søndag, og derfor må jeg til købmanden igen - efter et ”Håndtag”.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER