Leder: Race for top 3?
Premier League er i en liga for sig, når det kommer til seerinteresse og økonomi. Men hvorfor kan de ikke præstere i Europa?
Premier League er blandt verdens bedste fodboldligaer. Det kan ingen vist være i tvivl om for alvor, men samtidig kan man heller ikke være i tvivl om, at den engelske liga for tiden gennemgår en kvalitetskrise - om ikke andet, så i toppen af ligaen. De bedste engelske hold kan simpelthen ikke følge med i de europæiske turneringer, og det kan i denne sæson komme til at koste englænderne rigtig dyrt.
Efter Italiens fornemme sæson sidste år, hvor Juventus blandt andet nåede frem til finalen i Champions League, nærmer italienerne sig, som Indkast.dk i går skrev, med drastiske skridt England på UEFA's koefficientliste, som bestemmer, hvor mange hold hver nation får med i de europæiske turneringer. Og det er ikke kun den engelske ære, der vil lide et slag i tilfældet af, at Italien overhaler England.
Skellet mellem England på tredjepladsen og Italien på fjerdepladsen er nemlig samtidig skellet mellem at have fire hold eller tre hold med i Champions League. Endnu en skidt, eller bare halvsløj, sæson for de engelske hold, kan derfor koste kvalifikationen til Champions League for fjerdepladsen i næste sæson.
Inden denne sæson var Italien nemlig kun 3.095 bag England, og i sidste sæson var de italienske hold hele 5.5 point bedre end de engelske. Læg dertil, at englænderne allerede har mistet to hold i form af Southampton og West Ham, mens Italien kun har mistet Sampdoria. Derfor vil alle de vundne engelske point fra nu af blive divideret over flere klubber end de italienske, mens italienerne har lige så mange klubber til at samle pointene.
Og resultaterne i den første runde af Europa League og Champions League tyder ikke på fremgang i de engelske klubbers præstationer. Manchester City tabte sågar en vigtig direkte duel mod italienerne, da de hjemme tabte til Juventus. Samtidig udviste Arsène Wenger en vis portion fransk arrogance ved komplet at undervurdere en svær kroatisk udebane, mens Manchester United smed en føring væk i Eindhoven.
Det har kostet lidt på den engelske selvforståelse, som har lidt nogle alvorlige knæk i løbet af de seneste sæsoner. På The Telegraphs onlineudgave tror 55% af læserne da også, at England efter denne sæson har mistet sin fjerde plads i Champions League.
Men hvad er det, der går galt for englænderne? De har uden sammenligning de dyreste trupper i de europæiske turneringer, men alligevel synes der langt op til niveauet i klubber som Barcelona, Real Madrid og Bayern München for ikke at nævne Juventus og Paris SG. Den engelske liga er uden tvivl den mest populære rent seermæssigt verden over, men alligevel har den de seneste år, trods yderligere stigninger i indtægterne fra tv-puljen, måtte se det sportslige niveau falde.
En af undskyldningerne de engelske hold ofte fremsætter er det hårde kampprogram, der er udsat for på den hjemlige front. Men er det så meget slemmere end andre land, for eksempel Spanien, som for tiden fører koefficientlisten? Tager man alle turneringer med, eksemplificerer med et mesterksbshold, der dermed skal igennem Supercopaen eller Charity Shield-kampen, kan engelske hold maksimalt nå 53 kampe, mens de spanske maksimalt kan nå 49 kampe. Inkluderet i de engelske er naturligvis også Ligacuppen, der sjældent belaster den vigtigste del af truppen - medmindre man når langt frem i turneringen. Det er svært at forestille sig at fire ekstra kampe skulle vælte læsset for de brede engelske trupper.
Der må derfor være andre forklaringer på den engelske deroute. Men hvilke? Så sent som i 2012 lå England nummer et på den omtalte koefficientliste, blandt andet efter Chelseas flotte Champions League-triumf. Og dengang spillede de engelske hold altså lige så mange kampe på hjemmefronten. Det er med andre ord tid til selvransagelse i de engelske klubber. Champions League er trods alt sjovest, når også de engelske klubber byder ind med modstand til de store spanske og tyske klubber.
Hvad tror du, er årsagen/årsagerne til engelsk fodbolds forfald i europæisk sammenhæng over den seneste årrække?