Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Tim Larsen

Sevilla FC – ”una nueva era”

Indkast stiller i dag skarpt på det forvandlede hold fra Andalusien, som ser frem mod en sæson med Champions League på programmet.
Man har hungret efter det længe i Sevilla – Champions League-fodbold på Ramon Sánchez Pízjuan, og med taktisk stærke og passionerede Unai Emery ved roret er det endelig lykkes. Man skal ellers helt tilbage til sæsonen 2009/2010, for at finde Sevilla i den prestigefyldte turnering. Dengang hed endestationen 1/8-finalen og CSKA Moskva.

Kongerne af Europa League er nu tilbage i det fornemmeste selskab, og det har betydet, at truppen før denne sæson skulle optimeres, så holdet kan være konkurrencedygtig i flere turneringer, og gøre brug af alle kræfter – og det er lidt af et speciale for Emery, som er en mester i rotationsprincippet. Han har evnen til at holde alle spillere ved ilden. Der har selvfølgelig været undtagelser, heriblandt angriberen Iago Aspas, som i sidste sæson ofte udtrykte sin utilfredshed med den manglende spilletid. Han er nu fortid, og er tilbage i sin gamle klub Celta Vigo.

Køb og salg
Under udtrykket ”una nueva era” (en ny æra, red.) går Sevilla mod en sæson, hvor forventningerne er høje, både inde og ude for truppen. Sommeren har budt på flere handler, og dem giver vi jer et overblik over:

Ud:
Aleix Vidal til Barcelona
Carlos Bacca til AC Milan
Bryan Rabello til Santos
Iago Aspas til Celta Vigo
Fernando Navarro til Deportivo La Coruña
Stephane Mbia til Trabzonspor
Piotr Trochowski til Augsburg
Diogo Figueiras til Genoa (leje)
Alejandro Arribas til Deportivo la Coruña

Samlet indtægt: Omkring 390 millioner kroner

Ind:
Steven N'Zonzi fra Stoke City
Gaël Kakuta fra Chelsea
Mariano fra Brodeaux
Adil Rami fra AC Milan
Ciro Immobile (Dortmund, leje)
Sergio Escudero (Getafe)
Michael Krohn-Dehli (Celta Vigo)
Yehven Konoplyanka (Dniro)

Samlet forbrug: Omkring 265 millioner kroner

Ovenstående er meget karakteristisk for Sevilla og sportsdirektør Monchi – hele tiden tjene mere end der bruges, og en stærk og gennemgående indkøbsfilosofi hedder ”køb billigt og sælg dyrt”. Klubben har opnået stor fortjeneste på Carlos Bacca – han blev købt for lige omkring 50 millioner i Club Brügge, og nu solgt videre for 225 millioner. Filosofien har været sådan i mange år, hvor Daniel Alves står som en af de klareste eksempler. Købt for mindre end fem millioner i 2003, og solgt til Barcelona for over 250 millioner i 2008.

Sevilla har skulle finde erstatninger til flere profiler. Sidste sæsons topscorer Carlos Bacca er forsøgt erstattet med italienske Ciro Immobile, som i Torino viste et knivskarpt målinstinkt, som desværre forsvandt i tiden i Dortmund. Det håber man på, at han kan genfinde i de varmere solstrøg. Klubben er dog stadig på jagt efter endnu en angriber, og her har Fernando Llorente og Alvaro Negredo været nævnt, ligesom tidligere Atletico-angriber Adrian Lopez også befinder sig i puljen. Endnu er der ingen afklaring på det punkt, men det forventes, at en ny angriber bliver præsenteret inden transfervinduet lukker.

På en anden position er der også fundet erstatning. Publikumsyndlingen Stephane M'Bia fik ikke forlænget sin kontrakt, og Sevilla har i stedet hentet en direkte erstatning i Steven N'Zonzi – meget den samme type, selvom M'Bia måske er en anelse mere karismatisk. Michael Krohn-Dehli er hentet til samme defensive midtbane-position, så det giver holdet flere strenge at spille på. Et andet scoop er ukrainske Konoplyanka, som store klubber har været ude efter, heriblandt Liverpool.

I forhold til køb og salg skal de håbe på at beholde på profiler som Vitolo og Krychowiak, som er eftertragtede mål rundt omkring i de store ligaer. Sevilla har netop afvist et tilbud fra Dynamo Kiev på Vitolo, og Arsenal har flere gange været kædet sammen med den polske jernmand.

Idealopstilling og reserver

Sergio Rico
Coke – Pareja (skadet) – Carrico – Tremoulinas
Krychowiak – Krohn-Dehli
Reyes – Banega – Vitolo
Gameiro

Reserverne
Beto
Mariano – Rami – Kolo – Escudero
N'Zonzi – Iborra
Kakuta – Denis Suarez – Konoplyanka
Immobile

Sevilla starter La Liga-sæsonen i morgen. Første kamp byder på et vaskeægte andalusisk derby, når de skal på besøg på La Rosaleda for at møde Malaga. Kampen spilles i morgen kl.20.30.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER