Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Torsten Brix

Ligue1 – PSG og så alle de andre

Når den franske liga starter… er der ikke spænding om det franske mesterskab, og det er med til at ødelægge Lique1 – mener kritikkerne.
- We don't have any Handball-products!

Sådan lyder meldingen fra ekspedienten i den store PSG-butik midt på Paris-hovedgaden Champs- Elysees. Selvom Frankrig er en stolt håndboldnation, og byen ejer et af verdens bedste håndboldhold, så kan man altså ikke købe Mikkel Hansens trøje i klubbens store butik.

Håndboldklubben er måske nok et europæisk brand indenfor denne vintersport, men fodboldklubben PSG har udviklet sig at være kendt i hele fodboldverden, hvilket er sket, siden klubben i 2011 blev opkøbt af de arabiske ejere. Sidenhen har der været ubegrænset penge - og dermed de allerstørste spillere - i den franske hovedstad.

Før 2011 var PGS en ganske almindelig fransk fodboldklub, der både blandende sig i toppen, men også kunne ligge til nedrykning… Nu er deres suveræne stil med til at ødelægge spændingen og dermed ligaen. For selvom den forgangne sæson startede forfærdeligt med tre sejre og seks uafgjorte i de første ni kampe, så endte klubben ikke bare med at vinde tre – men faktisk hele fire - trofæer.

Så de regerende mestre startede ikke godt for et år siden, men endte med at vinde over pokalvinderne fra Guingamp i den franske Super-cup. Derudover sikrede de sig mesterskabet allerede i april samt pokalmesterskabet i maj. Endvidere vandt holdet også liga-cuppen efter en 4-0 sejr over Bastia i april.

Efter den lidt famlende start var der dog ikke meget tvivl om, at PSG-anføreren Thiago Silva skulle løfte mesterskabspokalen, og ikke meget tyder på, at det bliver anderledes i den kommende sæson, selvom træner Laurent Blanc efter sæsonen forsøgte at tale holdets præstation og modstand op.

- Det er aldrig let at vinde et mesterskab. At vi først sikrede det i anden sidste spillerunde, siger alt, og jeg har intet at sige til alle vores kritikkere. Det krævede meget hårdt arbejde af spillerne og trænerne i begyndelsen af sæsonen at nå hertil…

Målt ud fra spillernes mesterskabsjubel, så havde de også trænet hårdt for at nå til deres triumf, men glem nu ikke hvilket niveau disse spillere havde, da de blev købt til den stenrige klub. Mod slutningen af sæsonen blev Guingamp – som tidligere nævnt – besejret, men ifølge de udregninger, der var op til kampen, så fik PSG-spillerne over 20 gange så meget i løn, som modstanderne fra det tabende hold.

Årslønnen i PSG ligger nemlig tæt på 50 millioner kroner i gennemsnit – altså en ugeløn på omkring en million kroner – og det er værd at bemærke, at det er for alle spillerne i truppen. Så midterholdet Guingamps chance for at besejre mesterholdet var meget minimale.


Hvor skal modstanden kommer fra?
Monaco forsøgte med hjælp fra Rusland at skabe en konkurrent til PSG, men efter salget af James Rodriguez og udlejningen af Falcao er det forsøg blegnet noget. Der var simpelthen ikke muligt at skabe et storhold i fyrstedømmet, hvor der slet ikke var tilskueropbakning til at lave et storhold.

I Marseille drømte de store tanker i PSG's dårlige sæsonstart, men byens fodboldhold har bare et omdømme, der holder investorer og dermed de største spillere væk, mens Lyon præsterede en ualmindelig god sæson, og holdet tabte kun syv af de 38 kampe. Derudover lavede Alexandre Lacazette hele 27 mål, men trods dette sluttede de hele otte point fra PSG. Lyon har altid forsøgt at føre en økonomisk sikker stil, så det kan være svært at se dem - eller nogle andre - true PSG i den kommende sæson.

Man kan være tilbøjelig til at tro, at afstanden i næste sæson bliver større end de otte point, der blev ”hullet” i år, og kigger man på PSG's afslutning og de navne der bliver sat i forbindelse med holdet, kunne man godt forestille sig, at de gik ubesejret igennem den kommende sæson i Ligue1.


Stærkeste i Frankrig – jah… og i Europa
Holdet fra Paris har en økonomisk formåen, der blæser alle væk i Lique1… men også mange andre steder i Europa. Måske er det kun Barcelona og Real Madrid, der kan følge med på PSG's niveau – og måske er det ikke helt tilfældigt?

PSG jagter i hvert fald Champions League-pokalen og dermed ubevidst de to spanske storhold. Bestyrelsesformanden Nasser El Khelaifi ser Champions League som det store mål, og træner Blanc har sagt, at de fire trofæer sidste sæson gør, at de i fremtiden skal ”sigte højere”.


Pogba – De Bruyne – Di Maria
Spillerne, som bliver sat i forbindelse med PSG, er også fra den øverste hylde – som de ombejlede Paul Pogba, Kevin De Bruyne og indkøbet Angel Di Maria – men alt andet ville næsten også være tosset. PSG skal finde de allerbedste spillere, hvis de skal forstærke deres i forvejen uhyggelig stærke trup på topniveauet, men inden transfer-vinduet lukker, vil der også blive solgt ud, har Blanc tidligere sagt:

- I dette transfervindue vil mindst fem spillere forlade PSG, men det er ikke dem alle, der ved det endnu.

Disse salg hænger uden tvivl sammen med UEFA's Financial Fairplay, der hænger over PSG som en sort sky, og det er fortsat uvist, hvordan klubben vil klare dette. Sikkert er det dog, at den arabiske invasion af PSG og dermed også Lique1 har udvandet spændingen i den franske liga – og kritikkere mener endvidere, at de har ødelagt turneringen. De mener, at uden spænding om mesterskabet er der ingen liga…

Mesterskabet kommer med 99% garanti til PSG, da holdet er fra en anden liga. Netop den store forskel kan også blive udsalgsgivende for holdets chance for at slå igennem i Champions League – for uden truslen i Ligue1 kommer de til at mangle den ugentlige modstand for at holde superstjernerne på den europæiske top – og den er der ikke i Lique1 i den kommende sæson, selvom PSG åbenlyst har satset voldsomt på både at skabe et storhold i fodbold – og håndbold.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER