Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Torsten Brix

2 dage til PL: Smøger, advokat og guitar

Rock and Roll… West Ham er på vej til at skifte stadion, men også stil med en ny manager, der er til smøgere, masser af sprog og rockmusik.
Doneil Henry, Lewis Page, Alex Pike, Kyle Knoyle, Modibo Maíga, Josh Cullen, Elliot Lee og Nofn Noln... dette var nogle af de forholdsvis ukendte spillere, som den nye West Ham-manager Slaven Bilic valgte at bringe i spil i Europa League-kampen imod rumænske Astra Giurglu.

Samlet set gav det et lidt overrasket exit for London-klubben, og dermed startede Bilic karrieren i West Ham under pres efter den europæiske deroute – allerede inden den første kamp i Premier League. Bilic slog dermed fast, at han prioritet kun handler om Premier League, hvor Arsenal venter i første kamp.

Dermed træder Bilic ind i Premier League på dramatisk vis, men samtidigt også med et langt tilløb. For siden Bilic, som kroatisk landstræner i 2007 på Wembley, stod bag det engelske landsholds EM-skuffelse, har han været et hot navn i verdens hårdeste fodboldturnering. Inden ankomsten i West Ham har Bilic også været vidt omkring, men fælles for det hele – så har han vundet meget. Se blot denne historik med sejrsprocenter:

Hajduk Split (2001-02): 64,7 %
Kroatisk U-21: 55,5 %
Kroatien: 64,6 %
Lokomotiv Moskva: 40,6 %
Besiktas: 53,3 %

At Bilic er havnet i West Ham er måske ikke så underligt, for hans aktive karriere var også bedst her – samt i Everton, så Bilic er tilbage i Premier League, og den kontroversielle personlighed skal nok sætte noget kolorit på ligaen samt noget passion i West Ham-spillerne.

Bilic været sat i forbindelse med Sunderland, Everton og QPR siden den famøse aften for otte år siden, men det endte med at blive West Ham, og dermed er Bilic sat på den store opgave om at få ”The Hammers” til at falde til på det olympiske stadion, når sæsonen 2016-17 starter.


44 smøger, advokat, sprog-geni og guitar
Bilic kunne umiddelbart ligne et sikkert valg i West Ham, men når man er kontroversiel, har historien vist, at det kan have en omvendt effekt, hvis resultaterne ikke flasker sig. Således kan Bilic havne i problemer, for den 46-årige manager er ikke bleg for at fremvise sit rockband, hvor han spiller guitar, eller stolt berette om, at han ryger 44 smøger om dagen, og den kulørte personlighed byder på meget mere. Bilic kan tale flere sprog og samtidigt med, at han var professionel fodbold-spiller, læste han til advokat.

Så Bilic er en meget sammensat personlighed, og man skal ikke glemme, at West Ham, inden ansættelsen af Bilic, blev sat i forbindelse med trænere som Jürgen Klopp, Carlo Ancelotti, David Moyes, Unai Emery, Michael Laudrup og Marcelo Bielsa. Store navne som Bilic vil blive sammenlignet med, hvis ikke resultaterne flasker sig, og når han fra dag et selv vælger at degradere klubben fra europæisk fodbold.

Som spiller delte Bilic også vandene, som da han rejste til New York – på en dagstur – for at høre Guns N' Roses eller i Everton, hvor han ikke brød sig om spillernes alkohol-indtag under manager Howard Kendall – jah… eller for hans rolle, da Laurent Blanc fik det røde kort i VM semi-finalen 1998. Den kroatiske forsvarsspiller filmede tydeligvis, og dermed kom den franske VM-anfører ikke til at spille i VM-finalen pga. Bilic.

Vild historie… ligesom meget andet omkring Bilic, der i øvrigt næsten lige er blevet skilt, og sammen med en ny kvinde allerede har fået en seks måneder gammel datter – så der sker noget i Bilic' liv, og det kommer der helt sikkert også til i West Ham…

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER