Chelseas motorvej mod mesterskabet
Indkast har kigget lidt nærmere på Chelseas sæson, der søndag kulminerede med Premier League-titlen.
Allerede fra første spillerunde var de fleste fodboldfanatikere klar over, at The Blues, holdet fra SW6, Chelsea, blev en af bejlerne til det engelske mesterskab. Med forstærkninger over sommeren som Cesc Fàbregas og Diego Costa, samt en Thibaut Courtois, der var hentet hjem fra lejeaftalen i Atlético Madrid, lignede holdet med José Mourinho i spidsen et mandskab, der kunne gå hele vejen for første gang siden 2010.
Og det startede da også godt for Chelsea, der allerede i første kamp på udebane mod oprykkerne fra Burnley fik gang i både Fàbregas og Costa. En 3-1-sejr blev det til, og det skulle vise sig at være startskuddet til en stime af flotte resultater. Blandt andre Everton fik fingrene i en Chelsea-målmaskine, der i sæsonens første ti kampe – indeholdende modstandere som Arsenal, Manchester United og Manchester City – leverede hele 26 scoringer. En 6-3-sejr på Goodison Park hjalp naturligvis på den pæne målscore, men generelt var Chelsea i første halvdel af sæsonen yderst svære at holde fra scoringerne.
Chelsea-mandskabet var så godt som ustoppelige igennem de første måneder, og sæsonen skulle faktisk helt frem til den 6. december, før Allan Pardews tropper fra Newcastle - som de første siden Atlético Madrid i forrige sæsons Champions League-semifinalerne – formåede at besejre Mourinho og co. Et 1-2-nederlag måtte den portugisiske manager se i øjnene, og de fik taktikeren til at gå en smule anderledes til værks fremadrettet.
Nederlaget gav nemlig forfølgerne blod på tanden, for pludselig var tidligere uovervindelige Chelsea ikke længere så uovervindelige. Og en mere defensiv og afventende indstilling til kampene blev Mourinhos nye game plan. Det hjalp! Og først en lille måned senere, da Chelsea – uagtet af tømmermænd eller ej – nytårsdag skulle op mod Tottenham på White Hart Lane. Og hvis ikke Mourinho allerede inden opgøret havde en smule hovedpine ovenpå gårsdagens nytårsfest, fik han det formentlig af kampen i det nordlige London. Hele 5-3 vandt Spurs anført af velspillende Harry Kane med, og så var 2015 ligesom skudt i gang.
Men hvor forfølgerne fra Manchester City og Arsenal måske håbede på, at der var tale om en længerevarende formkrise, reagerede Chelsea-holdet anderledes positivt. Således formåede holdet at gå ubesejret igennem de efterfølgende 13 kampe, der blandt andet bød på opgør mod Manchester City, Manchester United og Arsenal, og da man så rundede den 13 kampe lange periode af med en 1-0-sejr hjemme over Crystal Palace – ja så var mesterskabet endegyldigt vundet på en solrig 3. maj i London.
Mesterskabsfesten har fået flere rivaliserende fans op i det røde felt. For triumfen kaldes af mange for billig, ligesom også prædikatet ”Boring Chelsea” hænger over klubben fra det sydvestlige London. Men har de så rent faktisk været så kedelige?
Kun to gange i sæsonens hidtil 35 spillerunder er Chelsea-mandskabet gået fra banen uden at have scoret. Og med et scoringssnit pr. kamp på 1,97 ligger klubben placeret som det næstmest scorende hold i indeværende sæson. Kun overgået af Manchester Citys 2,03. Det har til tider ikke været det mest offensive fodbold, klubben har leveret. Men Mourinho er en taktiker, og han har det – kønt eller ej – med at få de resultater, han nu engang ønsker.
Sæsonen igennem har Chelsea ligget på førstepladsen. Og mens forfølgerne og de øvrige bejlere til det engelske mesterskab har smidt point i kampe, der ikke burde koste point, har Chelsea bare banet klubbens egen vej. En motorvej mod det engelske mesterskab.