Mads Clausen

Kan Wolfsburg blive Tysklands etter?

Indkast.dk graver i dag dybt i Bundesligaen og stiller spørgsmålet, om Wolfsburg reelt er førsteudfordrer til Bayern München på den lange bane.
I ro og mag er Wolfsburg kravlet op på en komfortabel andenplads i indeværende Bundesligasæson. Efter en skrækkelig start er det kun blevet til to nederlag siden oktober, hvorfor folkevognsklubben lige nu er den største konkurrent til Bayern München om guldet. Og selvom det løb, med ti points afstand og kun syv spillerunder tilbage, formentlig er kørt i år, er det alligevel nævneværdigt at tænke tankerne: Er klubbens nuværende placering et resultatmæssigt tilfælde af en kanonsæson blandet med held og konkurrenters manglende styrke, eller er der basis for dannelsen af en ny konsekvent topklub i Tyskland? Er Leverkusen, Dortmund og Schalke 04 for den sags skyld fortid i den evige kamp om at vriste mesterskabet fra suveræne Bayern München?

Først og fremmest skal det pointeres, at en enkelt dårlig Dortmund-sæson ikke nødvendigvis retfærdiggør et magtskifte i den tyske top. "Die Schwarz-gelbe”' har i kraft af flere succesfulde Champions League-sæsoner i træk positioneret sig i Bundesligaens økonomiske top - langt fra den konkurs, de var så knusende tæt på i 2003 - og dermed lagt fundamentet for at kunne være med i kampen om førstepladsen. Schalke og Leverkusen skal bestemt heller ikke afskrives, omend de rigtig gode år, hvor trofæet så ofte glippede på målstregen, for begge klubber ligger tilbage omkring årtusindeskiftet.


Fra discount til luksus

I tilfældet Wolfsburg er det vigtigt at understrege, at klubben i nyere tid har formået at løfte Bundesliga-titlen. Med angrebet som det primære våben i topscorerne Grafite og Edin Džeko overhalede “Die Wölfe” Bayern fra baghjul i et fænomenalt forår 2009, hvor 5-1-afklapsningen af netop sydtyskerne med hæl og tå står klarest i erindringen. Men at det dengang endte med mesterskab og Champions League-kvalifikation kan i højere grad ses som en enlig svale, da lige præcis den sæson skilte sig ud blandt placeringer i midten af tabellen og decideret nedrykningsfare årene efter. På trods af profiler som de førnævnte topscorere, Andrea Barzagli og Zvjezdan Misimovic, der personligt ramte sit livs forår, bar det ikke præg af et typisk “mesterskabs-hold”, og triumfen kom også bag på de fleste i Bundesrepublikken.

Siden blev klubbens transferpolitik ændret. Hvor stammen dengang - med undtagelse af især Andrea Barzagli - var bygget op omkring billige og ukendte spillere a la Džeko, man fandt i tjekkiet, og Grafite, der spillede i Le Mans, blev der nu pludselig købt dyrt ind. Ricardo Rodriguez, Christian Träsch, Obafemi Martins og Simon Kjær blev alle købt for mellem 60 og 90 mio. kr, mens Diego og Luiz Gustavo begge kostede over 100 mio. kr.

At der i dag er skruet op for ambitionerne i Wolfsburg illustreres bedst ved tilgangene af Andre Schürrle for 230 mio. kr. og Kevin De Bruyne for ca. 170 mio. kroner. Beløb, der ti år forinden var en usandsynlig størrelse for en klub, der var nul og niks før Bundesliga-eventyret begyndte i 1997, og beløb, klubber som Schalke og Leverkusen ikke kan konkurrere med - på trods af, at Wolfsburgs entreindtægter paradoksalt nok er minimale i kraft af ligaens tredjemindste stadion. For selvom man også solgte Edin Džeko dyrt til Manchester City og Mario Mandzukic ligeså til Bayern München, skal den økonomiske udvikling nærmere findes i Volkswagens voksende engagement i klubben. Den verdenskendte bilfabrik, der alene er grunden til at byen, fodboldholdet og stadionet Volkswagen Arena findes den dag i dag, har postet så mange penge i klubben, at Mainz' direktør Christian Heidel har udtalt:

- Wolfsburgs finansielle situation er bedre end nogen anden i ligaen - også Bayern Münchens.

I Heidels citat kan der ligge en slet skjult frustration, da han ligesom en stor del af fodboldtyskland afskyr “ulvene”. Oftest i offentlig stilhed og langt fra i så grov karakter som hadet til især RB Leipzig, hvor en virksomhed køber sig til historie, navn og logo. Frankfurt-formand Heribert Brucchhagen har suppleret med at kalde købet af Andre Schürrle skidt for ligaen. Utilfredsheden bunder i ejerforholdene, hvor Wolfsburg og Leverkusen som de eneste i Bundesligaen ejes af virksomheder, og førstnævnte har op til flere gange været rygtet i problemer med UEFA's Financial Fair Play-regler for at modtage betydelig flere penge i sponsorater fra VW end de tjener på driften.

For tre år siden foregik der stor debat om, hvordan tv-pengene skulle fordeles. Dortmunds direktør Hans-Joachim Watzke ville eksempelvis have en større del af kagen, da traditionsklubberne ifølge ham bør belønnes på grund af den høje interesse fremfor ligaklubber, der primært lever på grund af store aktieselskabers støtte. Kort efter fik Watzke opbakning af en markedsundersøgelse, der viste blot 5.000 tv-seere til en kamp mellem de firmaejede, og mindre populære hold, Wolfsburg og Leverkusen i 2012.


Succes skabes på ledelsesniveau

Popularitet eller ej, så er Wolfsburg en velsmurt maskine i denne sæson. Udover den økonomiske fordel har klubben gjort ledelsesmæssige scoop. Fyringen af mestertræneren Felix Magath kan vise sig at have haft afgørende betydning for klubbens udvikling. I december 2012 blev cheftræner Dieter Hecking i stedet ansat af sportschef Klaus Allofs, der selv var kommet til bare få uger forinden. Allofs, der må siges at kunne sit sportslige håndværk og generelt have haft en stor andel i Werder Bremens succes i 00'erne, fandt i Hecking en mand med samme arbejdsmoral og no-nonsens facon som Werders mangeårige cheftræner Thomas Schaaf, han kendte så godt.

Dieter Hecking har i sine snart to et halvt år som Wolfburg-træner fået repareret, eller nærmere afskaffet, den svingdør, der siden mesterskabssæsonen, og især under Magaths ledelse, kulminerede i køb, salg og lån af spillere i øst og vest, som gjorde holdet til et mandskabsmæssigt galehus. I denne sæson består holdet af en smal sammentømret trup, hvor kun 20 spillere har fået liga-minutter modsat 2011-12-sæsonen, hvor der blev brugt hele 36 forskellige spillere på førsteholdet. Den øjeblikkelige andenplads var ikke ventet på forhånd i folkevognsbyen, der havde proklameret med lange, seje træk mod toppen.

- Vi ønsker at konsolidere den fremragende femteplads (man opnåede sidste sæson, red.). Hvis vi kan gøre det, vil det være et stort skridt fremad, sagde Dieter Hecking således til bundesliga.de. før sæsonens begyndelse.


De Bruyne er nøglen

Taktisk er Hecking lykkedes med en boldbesiddende spillestil i et 4-2-3-1-system med plads til lynhurtige omstillinger, som vi kender fra “die Nationalelf”. Her hviler meget af ansvaret for det offensive spil på Kevin De Bruyne som offensiv central midtbanespiller, der som direkte afløser for Diego, der tog til Atlético Madrid, har bragt væsentlig mere fart i ind i spillet. Den opskrift har indtil videre kastet ni mål og imponerende 17 assist af sig. Forsvaret er ikke ligaens stærkeste, men Naldos evne til at føre bolden frem er uvurderlig for holdet, mens han i modsatte ende samtidig er giftig i forbindelse med dødboldsituationer med foreløbigt seks Bundesligamål. Luiz Gustavo bliver ofte overset på den defensive midtbane, men han har gjort det så godt, at Arsenal længe har haft øjnene rettet mod ham. På venstreback har man i Ricardo Rodriguez en af ligaens bedste, der sjovt nok også er meget målfarlig.

I angrebet er centerforwarden Bas Dost for tiden i en målkrise, men hans 13 mål på lidt over en måned har både vist sig aldeles værdifuld i fraværet af Ivica Olic, der tog “hjem” til HSV, og samtidig holdt Nicklas Bendtner på bænken. Andre Schürrle har haft sine vanskeligheder siden tilbagekomsten til Bundesligaen, men hvis han ligesom Kevin De Bruyne skal bruge et halvt år på at falde til for derefter at sprudle løs med mål og assists, så får de grønklædte en uhyre farlig offensiv fra næste sæson. Som månederne er gået, har pibet derfor også fået en anden lyd end før sæsonstart:

- Vi skal ikke længere gøre os selv mindre, end vi er. Nu kan vi følge med de helt store klubber i Europa. Holdet er efterhånden bygget op til Champions League, og selvom planen var at kvalificere sig på to år, så har vi taget det skridt hurtigere end forventet, udtaler sportschefen i denne uge til sport1.de og antyder dermed, at han ikke ser anden-tredje-pladsen som værende i fare pt.

Som tingenes tilstand er lige nu, er Wolfsburg godt på vej til at sikre sig sølvmedaljerne foruden at være i kvartfinalen i Europa League, hvor Napoli venter. Potentielt ligger der Champions League-millioner og gigantiske tv-penge forude, hvilket kun vil styrke den alt andet end økonomisk trængte klub mod det fremtidige mål at stabilisere sig i toppen og måske bide skeer med Bayern München, der de seneste to sæsoner har siddet solidt på Bundesliga-tronen med henholdsvis 29 og 25 points forspring til nummer to. Meget afhænger af ambitionsniveauet hos både klubbens ledelse og Volkswagen i de kommende transfervinduer, men kan de fortsat præsentere indkøb i størrelsesordenen 200 mio. kroner, kan kun Bayern og Dortmund være med. Umiddelbart ligner Wolfsburg en topklub i svøb, der, modsat de glade - men korte - dage i 2009, nu skal forsøge sig i kunsten at forblive i toppen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER