Torsten Brix

Fernandes-forbrugsfest blev slatten

QPR hænger fast i bunden af Premier League, selvom London-klubben har købt masser af spillere, og nu vokser presset på klubejer Tony Fernandes, der – helt utilgiveligt – er fan af West Ham.
For tre og et halv år siden satte Tony Fernandes sig ved siden af Neil Warnock og beskrev sine bevæggrunde for at købe sig ind i Queens Park Rangers som værende ”en fantastisk forretning”. Sidenhen har Fernandes, der også har investeret i et Formel1-hold, købt spillere til London-klubben for næsten en milliard kroner, men på trods af dette indtager QPR en placering under nedrykningsstregen i Premier League. Her følger en gennemgang af de indkøb, der er blevet foretaget:

Sommer 2014:
R. Ferdinand: Fri transfer
S. Caulker: 75 millioner kroner
J. Mutch: 55 millioner kroner – nu i Crystal Palace
L. Fer: 75 millioner kroner
J. Robinson: 10 millioner kroner – udlånt
A. McCarthy: 25 millioner kroner
Sandro: 55 millioner kroner

Januar 2014:
O. Oneyewu: Fri transfer – nu i Sheffield W.
Y. Benayoun: Fri tranfer – nu i Maccabi Haifa
C. Donaldson: 2 millioner kroner
A. Hughes: Fri transfer – nu i Brighton

Sommer 2013:
D. Simpson: Fri transfer
R. Dunne: Fri transfer
K. Henry: 10 millioner kroner
C. Austin: 40 millioner kroner
G. O'Nell: Fri transfer – nu i Norwich
M. Phillips: 45 millioner kroner

Januar 2013:
L. Remy: 75 millioner kroner
Y. Suk-young: 10 millioner kroner
C. Samba: 110 millioner kroner – nu i Dynamo Moskva
J. Jenas: Fri transfer – fritstillet
T. Ben Haim: Fri transfer – nu i Charlton

Sommer 2012:
P. Ji-sung: 20 millioner kroner – stoppet
R. Green: Fri transfer
S. Diakite: 25 millioner kroner
J. Hoilett: 25 millioner kroner
J. Cesar: Fri transfer
E. Granero: 55 millioner kroner – nu i Real Sociedad
S. Mbia: 40 millioner kroner – nu i Sevilla
J. Bosingwa: Fri transfer – nu i Trabzonspor

Januar 2012:
N. Onuocha: 35 millioner kroner
D. Cisse: 38 millioner kroner – nu i Bastia
B. Zamora: 57 millioner kroner
R. Nelson: Fri transfer – stoppet

Sommer 2011:
J. Barton: Fri transfer
L. Young: 10 millioner kroner – fristillet
A. Traore: 10 millioner kroner
S. Wright-Phillips: 35 millioner kroner
A. Ferdinand: 10 millioner kroner – nu i Reading

Samlet indløb for 947.000.000 kroner

Flere af spillerne er blevet solgt af QPR, men det samlede resultat har vist sig at være alt andet end en god forretning for Fernandes, og de sportslige resultater kostede i den forgangne uge også jobbet for Harry Redknapp. Den aldrende manager blev dermed den tredje manager under Fernandes korte tid i klubben, og kigger man på listen over QPR-managernes præstationer i Premier League er det ikke så underligt, at Redknapp blevet fyret.

1. Gerry Francis: 36,7 % vundne kampe
2. Ray Wilkins: 34,8 % vundne kampe
3. Neil Warnock: 20 % vundne kampe
4. Mark Hughes: 19,8 % vundne kampe
5. Harry Redknapp: 18,7 % vundne kampe

QPR-fansene havde sikkert håbet på en helt andet historie under Redknapp, men også en helt anden efter Fernandes-ankomsten. Forinden var tilstanden i klubben kritisk efter den manglende ledelse under Flavio Briatore og Bernie Ecclestone, men fansene har heller aldrig glemt, at klubbens nye ejer er West Ham-fan. Fernandes forsøgte først at købe sig ind hos rivalerne fra ”East End”, men da det mislykkedes, startede han i stedet QPR-projektet… en beslutning han med statsgaranti har fortrudt. QPR's største hademodstander er West Ham.

Årsagen til QPR's dårlige tilstand for tiden skyldes ikke mindst, at klubben er blevet et ”plejehjem” for de spillere, der lige skal presse citronen det sidste, inden karrieren slutter. Disse spillere har været meget løntunge taget antal af deres kampe i betragtning, og derudover er der blevet brugt mange penge. Redknapp brugte f.eks. 120 millioner kroner mere i sin regeringstid i klubben end nogen anden klub uden for top 7 – efter han brugte små 700 millioner kroner på nye spillere i klubben. Det er helt vildt for en klub af den størrelse.

Modsat gør de mange penge og den rimelige trup, at jobbet som Redknapps afløser er attraktivt, men Fernandes bliver, hvor han er – hævder han. Til ”The Guardian” skulle han tidligere på ugen have sagt:

- Jeg har aldrig forventet, at dette ville blive en let opgave, men jeg elsker det. Vi er stadigvæk i Premier League, og festen efter vores oprykning vil jeg aldrig glemme.

Skulle det ende med den anden nedrykning på tre sæsoner, er det spørgsmålet, om Fernandes fortsat synes, at det er pokkers sjovt at eje legendariske QPR!


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER