Torsten Brix

Jack is back

Inden længe kan Arsène Wenger vælge imellem midtbanespillerne – Coquelin, Cazorla, Oxlade-Chamberlain, Sanchez, Walcott, Ramsey, Arteta, Flamini, Rosicky, Özil og Wilshere. Hvem bliver ”Sorte Per”?
Dagen inden Arsenal vandt den flotte sejr på udebane over Manchester City, postede Jack Wilshere et billede af sig selv på Twitter fra Arsenals træningsbane, men selvom den engelske midtbane-spiller er tilbage, kan der være langt til en plads i startopstillingen hos formstærke Arsenal.

For i 2015 har skader til Mikel Arteta og Mathieu Flamini gjort, at der har været masser af spilletid til Francis Coquelin, og den defensive midtbane-spiller har gjort det rigtig godt i Wengers nye 4-1-4-1 formation. Foran Coquelin har trioen med Santi Cazorla, Alex Oxlade-Chamberlain og Alexis Sanchez vist skræmmende styrke, så disse tre kan i de kommende kampe være selvskrevet. Dermed er der kun én plads tilbage på Arsène Wengers midtbane til de tilbagevendte Mesut Özil, Theo Walcott… og Jack Wilshere. Selvom al statistik skal tages med et gran salt, så har Arsenal i denne sæson faktisk været bedre uden Jack Wilshere. Se blot statikkerne her:

Kampe
Med Wilshere: 14
Uden Wilshere: 9

Scorede mål
Med Wilshere: 14
Uden Wilshere: 25

Gennemsnitlig antal mål pr. kamp
Med Wilshere: 1,6
Uden Wilshere: 1,9

Mål scoret imod
Med Wilshere: 14
Uden Wilshere: 11

Gennemsnitlig antal mål scoret imod pr. kamp
Med Wilshere: 1,6
Uden Wilshere: 0,8

Sejr i procenter
Med Wilshere: 22,2
Uden Wilshere: 69,2

Point i gennemsnit pr. kamp
Med Wilshere: 1,1
Uden Wilshere: 2,2

Udover de tilbagevendte spillere presser Aaron Ramsey, Flamini, Arteta og Danny Welbeck også på for en plads i startopstillingen, så her er Arsenal meget stærkt besat. Dermed kan Jack Wilshers skade – efter den hårde tackling af Paddy McNair – ende med at blive meget kostbar for den centrale midtbanespiller.

Igennem Wilsheres skadesperiode har Arsenal vundet 10 ud af 13 kampe, så det kan blive svært for Wilshere at komme ”ind på det vindende hold” og få den kamptræning, som han savner efter en karriere, der har været fyldt med alt for mange skader for den blot 23-årige Wilshere.

Årsagen til skaderne er åbenlys, da spillestillen for Wilshere er nådes- og kompromisløs. Han satser hårdt i nærkampene og skåner ikke sig selv. Derudover er han meget etbenet, hvilket gør, at fx Santi Cazorla er meget mere fleksibel, når Arsenal-opstillet skal præges.

Arsenals sejr på Etihad over Manchester City var holdets største bedrift siden 5-3 triumfen på Stamford Bridge tilbage i oktober 2011, men det var også en kamp som rekordindkøbet Mesut Özil så samtlige minutter af – fra bænken. Tyskeren kom ikke i kamp, men det gjorde en anden formstærk midtbanespiller – nemlig Tomas Rosicky.

Så udover Wilshere kan også Özil komme i overskud på Arsenal-midtbanen. Den tidligere Real Madrid-spiller har ikke spillet op til sit bedste i Arsenal, men han har tiltrukket sig meget opmærksom fra modstanderne. I de sidste 18 måneder har de mest produktive midtbanespillere for Arsenal været Ramsey, Cazorla og Sanchez, mens der har været langt ned til WÖW - Walcott, Özil og Wilshere.

I de første syv kampe for Arsenal lavede Özil fire mål og tre assists, men siden er det blot blevet til fem mål og elleve assists i 42 kampe. Det er heller ikke gået meget bedre for Arsenals ”10'er” – Jack Wilshere, og han halter langt bagefter kollegaer som Oscar, Christian Eriksen og Raheem Sterling, så måske vil der i den nærmeste fremtid komme færre Twitter-billeder fra Emirates og flere fra træningsbanen af Wilshere, selvom Jack is back!

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER