Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Torsten Brix

Inter – med Fantastici Quattro

Lederen skriver: Fansene vidste ikke, hvordan de skulle tolke denne udmelding, før det kom frem, at Ventolas svigermor også var fra Indonesien, og herefter viste de loyale Inter-fans ikke, om de skulle grine eller græde...
Da Inter i sæsonen 2010/11 vandt “The Treble”, havde træner Jose Mourinho skabt en fantastisk offensiv med de fire spillere; Goran Pandev, Wesley Sneijder, Samuel Eto'o og Diego Milito. Nu forsøger Milano-klubben sig igen med en ny “Fantastici Quattro” bestående af Mauro Icardi, Mateo Kovacic, Lukas Podolski og Xherdan Shaqiri, så må tiden vise, om det bringer Inter tilbage til toppen af Serie A – og måske endda i toppen af Champions League, men hvad er baggrunden for alle disse ændringer i klubben?

Det korte svar er Erick Thohir, der i løbet af de sidste år har anskaffet sig 70% af aktierne i Inter. Den indonesiske medie-ejer har ønsket at ændre klubben radikalt ved først at få styr på økonomien, og det er noget sværere, end det umiddelbart lyder.

I sommeren 2013 slog det italienske finansmagasin Il Sole 24 fast, at Inter havde en gæld på over 3,5 milliarder kroner på trods af, at ejeren – Massimo Moratti – igennem små tyve år havde postet gigantiske summer i klubben. Denne gæld ønsker den nye ejer Thohir at nedbringe, hvilket kræver en del regnskaber med ”sorte tal”. Disse tanker har også været til at se igennem de sidste transfer-vinduer, men derudover ønsker han også at renovere San Siro eller bygge et helt nyt stadion, sådan at klubben kan tjene flere penge på kamp-dagene. MEN Thohir står – som nævnt – overfor en gigantisk opgave, ikke mindst fordi fansene ikke helt er bag forretningsmanden.


Ikke Zanetti, Zlatan eller Ronaldo – men Ventola
Thohir har ikke afgivet mange interviews siden ankomsten til Inter, men dem, som han har givet, har været kontroversielle, og der har været sået tvivl om hans fodboldmæssige viden. Da klubejeren blev spurgt om hans favorit-spiller i Inter, nævnte han ikke Giuseppe Meazza, Sandro Mazzorla, Ronaldo, Zanetti eller Zlatan Ibrahimovich. I stedet var yndlingsspilleren Nicola Ventola, der var en noget anonym Inter-angriber i perioden mellem 1998 og 2004. Fansene vidste ikke, hvordan de skulle tolke denne udmelding, før det kom frem, at Ventolas svigermor også var fra Indonesien, og herefter vidste de loyale Inter-fans ikke om de skulle grine eller græde...

For vidste Thohir ikke mere om klubben, og derudover – og måske endnu værre – så fik Inter med Thohir ikke en Roman Abramovich eller et investeringsselskab fra Qatar, ligesom Chelsea og PSG, men derudover en forretningsmand, der faktisk ikke ville smide en masse penge efter nye spillere til klubben.

I sommer kom Nemanja Vidic, Yann M'Villa, Dodo, Gary Medel og Pablo Osvaldo til klubben, som alle var i tyverne – bortset fra Vidic – og dermed indkøbt som solide langtidsløsninger. I det igangværende transfervindue har Inter mest aggeret på låne-markedet, og det hænger meget godt i tråd på Thohirs tanker om klubs økonomi.


Tre hold har delt 22 af de sidste 24 mesterskaber
I øjeblikket indtager Inter en plads midt i Serie A – sammen med bysbørnene fra AC Milan – og der er virkelig tale om nye tider i den bedste italienske fodboldrække. For i 1980 og 90'erne havde Serie A-klubberne kronede dage, da mange af klubberne var voldsomt støttet af store industri-firmaer.

Der er flere af dem for tiden, men disse firmaer har bare ikke så mange penge som tidligere, og klubejere som Silvio Berlusconi og Moratti er langt fra fordoms styrke. Det er Juventus' familieejede klub ikke, og familien Agnellis bedrifter kan også aflæses på stillingen i Serie A. Juventus dominerer stadigvæk toppen, mens hovedstadsklubberne Roma og Lazio har overtaget Milano-klubbernes plads. Kun to gange i de sidste 24 år – Lazio i 2000 og Roma i 2001 – er det italienske mesterskab ikke havnet hos Juventus, Inter eller Milan. Dette kunne meget vel blive ændret i fremtiden, selvom Inter forsøger at hænge på.

Udenfor banen hentede Inter den tidligere Manchester United-mand Michael Bolingbroke samt Clarie Lewis, der kom fra en lederstilling i Apple. Disse på ledelsesgangen, men der har også været voldsomme udskiftninger på banen. I sommer blev de sidste spillere fra ”Treble-sæsonen” skippet afsked, da Estaban Cambiasso, Diego Milito, Walter Samuel og Javier Zanetti forlod truppen. Dermed var der ingen tilbage fra det magiske hold, der havde følgende idealopstilling:

Julie Cesar
Maicon, Lúcio, Samuel, Chivu
Zanetti, Cambiasso
Pandev, Sneijder, Eto'o
Milito

Mange af disse spillere var også utrolig løntunge, hvilket Thohir også har ønsket ændret. Kigger man på de sidste års regnskaber, var der også et akut behov for at gøre noget drastisk. Se blot disse nøgletal for klubben - i millioner kroner.

2010
Omsætning: 1.672
Udgifter: 2.349
Underskud: 677

2011
Omsætning: 1.568
Udgifter: 2.007
Underskud: 439

2012
Omsætning: 1.382
Udgifter: 1.895
Underskud: 513

2013
Omsætning: 1.249
Udgifter: 1.568
Underskud: 319

At Thohir, efter at have nærlæst disse regnskaber ønsker at øge omsætningen samt skære lidt i truppens lønomkostninger, er vel meget logisk, og til de fremtidige kampe kan de alligevel skabe en stærk idealopstilling:

Handanovic
Campagnaro, Ranocchia, Juan Jesus, D'Ambrosio
Guarin, Medel
Shaquiri, Kovacic, Podolski
Icardi

I forbindelse med Thohirs aktieopkøb sagde han, at Inter er blandt de ti bedste klubber i Europa, men for tiden kæmper de noget for at blive iblandt de ti bedste hold i Italien, og når man forstærker sig med to spillere, som Podolski og Shaqiri, der ikke kunne komme på deres hold i Bayern München og Arsenal, er det jo ikke, fordi spillernes niveau umiddelbart vil bringe Inter tættere på den europæiske top, men det er altså en spændende 'Fab Four', som Roberto Mancini har fået i offensiven - eller rettere en ”Fantastici Quattro”.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER