Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Torsten Brix

Er Falcao dårligere end Wilson?

Indkast.dk kigger nærmere på søndagens mest omtalte episode i Premier League, hvor Falcao ikke blev fundet god nok til det Manchester United-hold, der på hjemmebane tabte til Southampton.
Efter søndagens bitre hjemmenederlag til Southampton var der mange Manchester United-fans, der lige skulle slikke deres sår for, hvad skete der lige der?

Hjemmeholdet på Old Trafford havde nemlig ikke haft en eneste afslutning indenfor Fraser Forsters målramme, hvilket skete, efter Manchester United stort set havde haft en skadesfri trup og den dyre Falcao end ikke var fundet god nok til truppen til kampen.

Den colombianske angriber så nemlig hele kampe fra en sky-boks, da den pressede Manchester United-manager Louis van Gaal i stedet havde valgt at satse på den unge angriber James Wilson – altså trøje nr. 49 i stedet for nr. 9. Efter nederlaget klingede det voldsomt med sablerne imod van Gaal, der forklarede beslutningen med, at han simpelthen mente, at Wilson var bedre end Falcao.

Den 28-årige sydamerikaner får i øjeblikket en dagsløn på små 400.000 kroner, så kritikken af valget af den forholdsvis ukendte Wilson i stedet for Falcao blev – ikke overraskende – meget større efter nederlaget, og det er langt fra første gang, at van Gaal laver kontroversielle beslutninger. Begge gange, hvor van Gaal har været hollandsk landstræner, har han valgt at sætte nogle store fodboldnavne af holdet… ligesom søndagens Falcao-kassering, men havde van Gaal ret i, at angriberen ikke var god nok til Manchester United-truppen?

Falcao har en skidt statistik for Manchester United med kun tre mål efter 13 kampe, hvoraf de fem har været som indskifter. Det er ikke godt nok for en spiller med en ugeløn i underkanten af tre millioner kroner, og var han ikke bedre end Wilson, må det nødvendigvis også udelukke, at Manchester United-ledelsen vil overveje at betale 400 millioner kroner for den alt for skadede Falcao til sommer.


Har Falcao en skidt fysik?
Ifølge Sportsmail er van Gaal slet ikke tilfreds med Falcaos fysiske tilstand og skulle direkte været skuffet over hans kondition, så meget kunne tyde på, at van Gaal ikke ønsker, at Falcao skal være den fremtidige afløser for Robin van Persie, der til næste sæson vil være 32 år. For det virker ikke til, at dette blot en lærestreg til Falcao for at få ham til at stamme op… f.eks. spillede Daley Blind hele kampen imod Southampton, selvom han op til kampen havde været ude i to måneder med en knæskade. Managerens landsmand blev vist den tillid, som det virker til, at Falcao savner.

Dermed er der heller ingen tvivl om, at den 63-årige van Gaal fik sendt et klart signal til spillerne om at stamme op. For ingen af Manchester United-spillere har et ”Tienrittenkaart” – et 10 turskort til den offentlige transport i Amsterdam – på Old Trafford, og problemet i denne forbindelse blev blot, at United tabte kampen… så fokus kom på, at van Gaal havde dummet sig mere end signalet til spillerne. Dermed kom der yderligere pres på den hollandske manager.

Efter kampen var de engelske aviser fyldt med statistikker, der viste, at den fyrede David Moyes havde lavet samme antal point på dette tidspunkt sidste år, og han havde som bekendt ikke brugt 1,5 milliard på nye spillere i sommerpausen. Derudover viste Southampton-målet også og nok engang, at ideen med tremandsforsvaret altså ikke er den rigtige for Manchester United, hvilket den tidligere Manchester United-angriber Lou Macari sagde efter kampen til klubbens tv-kanal:

- Jeg kunne ikke tro mine egne øjne. Vi havde alle spillere tilbage efter skader, har haft en uges kamppause – hvilket betyder meget – og så spiller holdet sådan en kamp. Forsvaret var dårligt, og United kom aldrig i gang… jeg forstår faktisk ikke hvorfor. Ikke at se en eneste United-afslutning indenfor målrammen på Old Trafford… det er ikke sket – meget længe…

Derudover var klubbens tidligere boss Ron Atkinson også ude at kritisere manageren efter kampen:

- Louis van Gaal taler tit om at dominere kampene. Denne gang dominerede de boldbesiddelsen, men de styrede ikke kampen. Det er længe siden, at jeg har set en hjemmekamp (på Old Trafford, red.) og været så sikker på, at holdet ikke ville få scoret…

Ingen af klublegenderne sagde direkte noget om Falcao og de manglende mål eller tremandsforsvaret, men kigger man på hele interviewet, sværmer de omkring temaet og siger indirekte - som mange andre der så kampen: ”Hvorfor var Falcao ikke med?”

Efter indkøbene i sommer for 1,5 milliard kroner bad van Gall om tre måneder, men meget er fortsat meget uafklaret i Manchester United. Resultaterne har været solide på det seneste, men det har spillet ikke været… og så bliver beslutningen som degraderingen af Falcao pludselig højaktuel. Hvordan kunne der ikke være plads til ham på det hold, som tabte til Southampton?

Kigger man på, hvordan Falcao har klaret sig de sidste tre sæsoner - på dette tidspunkt - har han sammenlagt lavet 35 mål, mens han blot har lavet fem mål i denne sæson, og kun tre af dem er lavet for Manchester United. Dermed har Falcao brugt over 200 minutter pr. Premier League-mål, imens Newcastles Papiss Cisse blot har brugt 70 minutter, så måske har van Gaal ret i, at Wilson er bedst… men han kom slet ikke i kamp, da Southampton fik deres første sejr på Old Trafford siden 1988… hvilket blot giver endnu en vinkel på Falcaos tilskuerrolle.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER